at meddele os alle de Oplysninger om Landets finansielle og øvrige Forfatning, som Tidens Korthed havde gjort mulig at tilveiebringe, og sluttede endelig med, at han som Landets Regent havde tilskrevet alle de Magter, med hvilke Norge behøvede at staae i venskabelig Forbindelse, men at Isen og Norges Beliggenhed endnu havde gjort det umuligt at erholde de forventede Svar. Kun Sverige havde sendt hans under 6te Marts Kongen tilskrevne Brev ubrukket tilbage. Han satte sig derpaa, anmodede de Deputerede om at gjøre det samme, og befalede Etatsraad Holten at oplæse formeldte Kongen af Sverige tilskrevne Brev først i Originalen paa Fransk og derefter Oversættelsen. I dette søgte han med muligste veltalenhed at bringe Kongen af Sverige til at respectere et frit Folks selvtagne Beslutning, spurgte ham, hvorledes de Motiver, efter hvilke Kronen Sverige i Begyndelsen af Krigen havde grebet til Vaaben, kunde forenes med de erobringslystne Grundsætninger, den nu viste, og veltede til Slutningen alle de uberegnelige Ulykker, som en Krig mellem begge disse Nabostater kunde afstedkomme, paa Hans svenske Majestæts Samvittighed. Han overdrog nu til Forsamlingen at vælge sig en Præsident, Vice-Præsident og Secretair. Valget faldt for de første 8 Dage paa Kammerherre P. Anker til Præsident, Etatsraad og Justitiarius i Stiftsoverretten i Throndhjem Rogert til Vice-Præsident og Sorenskriver Christie fra Bergen til Secretair; de nærmeste Stemmer til Præsident og Vice-Præsident havde Hegermann og Sverdrup, til Secretair Justitsraad Diriks. Efterat prindsen havde bekjendtgjort dette Valg, lykønskede han Vedkommende til deres Udnævnelse, anbefalede Forsamlingen endnu en Gang Enighed og Mod, og afgik med sit Følge[1]. Under hele denne Forhandling, der vel omtrent
- ↑ Efter de beretninger, som N. Wergeland (Breve fra Eidsvold
