var følgende: Enhver Erkjendtligheds Ytring fra det norske Folk var ham behagelig, hvor meget mere da denne fra Rigets udvalgte Mænd; hans Overbevisning sagde ham, at han havde udrettet noget Godt for Norge, og hans høieste Bestræbelse skulde gaae ud paa at udrette end mere; han bad Præsidenten at tilkjendegive Rigsforsamlingen sin Erkjendtlighed og sin Tak. Præsidenten tilkjendegav derpaa at den udvalgte Committee først paa Fredag den 15de April kunde forelægge Rigsforsamlingen de af den foreslaaede Grundtræk til Norges tilkommende Regjeringsform.
Fredagen den 15de April. – Præsidenten forelæste de af Committeen fremsatte Grundprinciper for Norges tilkommende Regjeringsform saaledes: 1. Norge bør være et indskrænket arveligt Monarki. 2. Folket bør udøve den lovgivende Magt gjennem sine Repræsentanter: 3. Folket bør ene have Ret til at beskatte sig gjennem sine Repræsentanter. – 4. Krigs- og Freds-Retten tilkommer Regenten. 5. Regenten bør have Ret til at benaade. 6. Den dømmende Magt bør være særskilt fra den lovgivende og udøvende. 7. Trykkefrihed bør finde Sted. 8. Den evangelisk-lutherske Religion bør forblive Statens og Regentens Religion. Alle Religions-Secter tilstedes fri Religions-Øvelse; dog ere Jøderne fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget. 9. Nye Indskrænkninger i Næringsveie bør ikke tilstedes. 10. Personelle eller blandede arvelige Forrettigheder bør ikke tilstaaes Nogen for Fremtiden. 11. Statens Borgere ere i Almindelighed lige forpligtede til i en vis Tid at værne om Fædrenelandet, uden Hensyn til Stand, Fødsel eller Formue. Nærmere Bestemmelser og Indskrænkninger vil blive at tilføie foranførte Grundsætninger ved Statsformens Udarbeidelse; – og tilkjendegav derpaa, at da ifølge de foreløbigen antagne Politi-Love intet Rigsforsamlingen gjort Forslag maatte
