Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/246

220

V. C. W. SIBBERNS

Sagen). Wergeland taug, og en almindelig Taushed herskede et Øieblik efter dette vistnok upassende Udbrud af Forsamlingens Misnøie. Præsidenten reiste sig, tilkjendegav de Deputerede, at ene han, efter Lovene, var berettiget, om fornødent gjordes, at erindre Taleren om sin Skyldighed, og bad derfor Wergeland at vedblive. Denne vedblev omtrent endnu 10 Minutter og fandt omsider efter megen Gransken, hvad den største Del af os, om ikke alle, intet Øieblik i havde tvivlt om, at det indskrænkede Monarki var den passeligste Regjeringsform; men da han nu derfore fremdeles, meget vidtløftigen, vilde fremføre sine Grunde, og man saa, han endnu havde flere Sider i Folio tilbage, tabte selv Præsidenten Taalmodigheden, bad Wergeland, hvor godt og rigtigt det Fremførte end var, at han dog ikke vilde læse videre, men vedlægge samme Protocollen, da den største Del vist allerede forud med ham vare enige i, at det indskrænkede Monarki havde Fortrinet, og saaledes al videre Deduction i denne Anledning kun ledede til ufornøden Vidtløftighed. Wergeland taug; og Provst Middelfart gjorde, foranlediget ved hans lange Tale, det Forslag, at ingen Talende maatte beholde Ordet længere end i det høieste et Qvarter, hvis Besvarelse dog indtil videre blev udsat. Endnu talede Mange for og imod det af Capitain Holck fremførte Tillæg, indtil man endelig enedes om at føre Enhvers Stemme til Protocols og da lade Pluraliteten decidere. Holcks Forslag gik igjennem med 78 Stemmer mod 33, hvoraf de 29 blot vilde holde sig til den af Committeen fremsatte Qvæstion, 1 St. (Moses) stemmede for en Regent; 1 Do. (Wergeland) for en Konge, dersom det bevises, at Norge kan underholde en saadan med den passende Glands, og 2de Do. (Hount og John Sørbrøden) vel for en arvelig Konge, dog med Undtagelse, at om den nærmeste Thronarving var van-