Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/248

222

V. C. W. SIBBERNS

Wulfsberg anmærkede, at Christian Vtes Lov tillod dem under enkelte Omstændigheder at komme ind i Landet med Leidebrev, og Forslaget gik igjennem, mod at Committeen nærmere gjør Udkast til enkelte Undtagelser fra denne Lov. 9de og 10de Grundsætning gik igjennem uden Sværdslag, dog skal Committeen i Hensyn til den første nærmere gjøre Forslag til, hvorledes de gamle allerede forlængst gjorte Indskrænkninger efterhaanden kunde være at hæve, og i Hensyn til den 10de, hvorledes de blandede og arvelige kunde overgaae til blot personelle for de nærværende Besiddere og deres nu fødte Arvinger. Endelig fremkom det 11te Grundprincip og gav Anledning til heftigere Debatter end alle de foregaaende. Kammerherre Løvenskiold oplæste en overordentlig vel skreven Afhandling, i hvilken han vel ikke nægtede, at det var Borgerens første Pligt i paakommende Tilfælde at forsvare sit Fødeland, og at da denne Værnepligt ikke alene maatte paaligge Bonden, men enhver Statsborger uden Hensyn til Fødsel eller Formue, men dog udtalte den Mening, at, dersom man kunde udfinde en Maade, der gjorde Conscriptionen unødvendig, man da vistnok og havde gjengivet Borgeren en af de ædleste og naturligste Menneskerettigheder, Retten at kunne raade over sin Person. Han foreslog i denne Henseende at inddele Landet i Districter, som, ethvert efter dets Størrelse, leverede et bestemt Antal Soldater, det de stedse recrutterede. Hegermann bestred dette Forslag paa det Heftigste og lovede nærmere at fremkomme med en Plan, der skulde godtgjøre, at naar Enhver i Staten var værnepligtig, vilde Byrden ikke blive saa trykkende, som man ansaa den. Løvenskiold lovede ogsaa nærmere et udvikle sin Plan, og efterat Wedel drabeligen havde stridt for Løvenskiolds Mening og godtgjort, at denne Maade at stille Militære paa i lang Tid havde været Sveriges, og Werge-