Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/257

231

DAGBOG PAA EIDSVOLD.

Udfald, da Wedel hertil svarede; man var i Erfarenheden endnu ikke kommen saa vidt, at man bestemt kunde sige, i hvad Alder en Mand var i...tens; man havde saaledes stedse, saalænge Kongen levede, Haab om Livsarvinger, og han troede derfor, Lieut. Heidmanns Proposition ikke var antagelig. Forslaget eller §en enstemmig antaget. § 12. Flere vare af den Formening, at da Kvinden var udelukket fra Successionen, burde Dronningen ikke heller være Regentinde, men man fandt hendes Magt som Regentinde saa liden mod en Konges, at dette intet synderligt Bifald fandt. Oberst Hegermann foreslog, for at forebygge, at ikke enkelte Familier ved Regentskabet skulde under en Mindreaarighed af muligens 17 til 18 Aar, tilsnige sig aristocratisk Magt: at den nærmeste Thronarving i Kongens Mindreaarighed skulde være myndig, naar 18de Aar var fyldt, at han fra 18de til 25de Aar fyldt skulde regjere med de i §en foreslagne Tilforordnede; men derimod fra 25de til Kongen blev myndig med Kongemagt, og fremdeles, at af Regentskabets Tilforordnede aarlig 4 skulle udgaae og ombyttes med andre af Storthinget Valgte. Man anførte herimod, at man havde Garanti mod de Anmasselser, enkelte Familier kunde gjøre sig, ved den senere i Constitutionen foreslagne Tiltale, Storthinget kunde sætte dem under, og at, paa den foreslagne Maade, muligens de dueligste Mænd kunde blive gjort uvirksomme for Staten. Forslaget antaget med 76 Stemmer mod 33. 13de § enstemmig antaget med Tilsætning under Ansvar efter §§ 16 og 88. Det vil sige, Storthinget kan kræve dem til Regnskab. § 14 enstemmig antaget. § 15 ligesaa, med Tillæg hver for sig og Vi forandret til Jeg. § 16 enstemmig antaget. § 17. Man frygtede at komme til Prindser og Prindsesser i det Uendelige, og §en fik derfor saadan Inskrænkning: som ved samme findes an-