Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/258

232

V. C. W. SIBBERNS

ført. § 18. Sorenskriver Koren syntes, det var haardt, at Kongen eller Thronarvingen i saa Henseende ikke skulde have den almindelige Menneskeret at kunne gifte sig med hvem han ønskede; men Falsen svarede herimod, at vilde han i dette Tilfælde benytte den almindelige Menneskeret, stod det ham frit for ved at renoncere paa Thronen. Vilde han ikke det, fik han at see paa Nationens, ikke paa sit eget Ønske. Forslaget enstemmig antaget. § 19. Man troede, at en saadan anklaget Prinds muligens undertiden kunde være værre faren med sin kongelige Dommer end med at staae under Nationens Ret; anførte i saa Henseende Fredrik den store som Kronprinds, Don Carlos og Alexei Petrowitz, og troede, at det maatte staae en saadan anklaget Prinds frit for at henskyde sig under Rigsretten (forklares senere). Sverdrup anførte herimod, at Kongen ifølge sin Ed til Constitutionen var forbunden at dømme eller lade dømme efter Landets Love, og at man, naar den foreslagne Maade antoges, kunde tænke sig det Tilfælde, at den tilkommende Konge blev dømt af Landets Domstole, hvilket han med Mængden syntes ikke var passende. Forslaget antaget. § 20. Wedel anførte: at det nordligere Klima naturligvis udviklede Manden senere end det sydligere, at en 18-Aarig i Norge i Almindelighed var en Dreng, og at Mænd ikke burde regjeres af Drenge. Hount, jeg og en Mængde vare af samme Mening. Sverdrup og Falsen anførte herimod, at et Regentskab saa meget som muligt af mange Aarsager maatte søges undgaaet, og at følgelig, jo før det kunde ophæves, jo bedre. Forslaget forkastet med 59 Stemmer mod 51. Der skredes derpaa til Votering, og Alderen bestemtes ved Stemmeflerhed til 20de Aar fuldendt. – Under denne Dags Forhandlinger hører endnu en vakker Anmærkning, Etatsraad Rogert gjorde ved den 7de § (se