Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/279

253

DAGBOG PAA EIDSVOLD.

Grad), Lensmand Apenæs og Even Lande foresloge, at det bestemt her skulde antages, at $\scriptstyle {\frac {1}{3}}$ af Repræsentanterne skulde være af Byerne og $\scriptstyle {\frac {2}{3}}$ af Landet; Lysgaard understøttede dette Forslag med den philosophiske Grund: Bondemanden var endnu den mindre oplyste Del; det var imidlertid vigtigt, at hans Stemme ikke blev undertrykt af Bymanden, som den imidlertid let kunde blive, naar der ikke sørgedes for, at Bondens Stemmer ikke bleve for faa (en stor Del af os mente ellers rigtignok: jo mindre Oplysning, jo mindre Stemmer!). Motzfeldt (Capit.) indgav i denne Anledning sin skrivtlige Betænkning til Protocollen, efter hvilken han foreslog, at Repræsentanternes Antal ikke maatte overstige 75, at 9 heraf skulde være fra Byerne, og $\scriptstyle {\frac {2}{3}}$ fra Landet, og at naar Mandtallerne vare optagne, skulde det Antal Repræsentanter, ethvert Amt eller By havde at levere, reparteres efter de Stemmeberettigedes Antal. Dette Forslag fandt Manges Bifald; men Præsidenten (Falsen) anførte herimod, han troede ikke, det for det først afholdende Storthing var anvendeligt, da Mandtallerne ikke betids nok kunde blive færdige. Forslaget antaget med det ved Capit. Motzfeldts Forslag aarsagede Tillæg anført i Slutningen af 62de §. – § 61 enstemmig antaget. § 62 antaget med vedføiede Anmærkninger. § 63 enstemmig antaget. § 64 ligesaa § 65. Omsen foreslog, at de Embedsmænd, som ifølge § 51 af Kongen uden Lov og Dom kunde afskediges, ikke burde antages at kunne være Repræsentanter, da de vare for meget afhængige af Kongen. Man anførte herimod, at netop en stor Del af disse Mænd kunde muligens for deres Kundskabers Skyld være de dueligste til at møde paa Storthinget, og at man saaledes ikke handlede klogt ved at udelukke dem. Omsen vedblev, at man saa meget mulig maatte sørge for, at Stemmerne vare frie. Jeg spurgte ham i denne An-