saa heldig, at mit Forslag fandt Bifald. Der voteredes først, om §en skulde blive staaende eller forandres; 66 stemte for Forandring og 37 for Committeens Forslag. Derefter spurgtes, om mit første eller andet Alternativ skulde antages. 82 stemte for det første, 21 for det andet, følgelig blev §en udslettet. § 67 antaget med 95 mod 7. § 68 enstemmig antaget. § 69 ligesaa. § 70. Justitsraad Cloumann troede, at undskyldende Aarsag burde være, at man engang havde mødt ved et ordentligt Storthing. Secretair Christie gjendrev dette meget vakkert, og Forslaget antoges enstemmig. § 71 enstemmig antaget. § 72 ligesaa. § 73. Omsen foreslog, at ethvert Storthing, forinden det gik fra hverandre, skulde bestemme, naar det følgende skulde være. Andre vilde, at Storthinget for de betydelige Omkostningers Skyld kun skulde være hvert 5te Aar[1]. Diriks foreslog, at Kongen kunde bestemme Stedet, hvor Storthinget skulde holdes, kun det skede i en By. §en antoges med 59 mod 41. – § 74 antaget med Tilsætning som tilføiet. § 75 enstemmig antaget. § 76 ligesaa. § 77 ligesaa. § 78 Capitain Motzfeldt anførte i en til Protocollen fremlagt Betænkning, at denne Storthingets Inddeling i 2de Thing eller Kamre vidtløftiggjorde Forretningerne, muligens hindrede mangt et godt Lovforslag fra at komme i Virksomhed, og dertil maaskee satte en splidagtig Stemning blandt Storthingets Medlemmer selv. Falsen og Sverdrup anmærkede, at denne Inddeling var taget af de bedste Constitutioner, den engelske og amerikanske; Aarsagen var, fordi den lovgivende Magt ikke skulde usurpere den executive, og for at ethvert Lovforslag
- ↑ Disse yttringer har Sibbern oprindelig henført til § 67, hvilket stemmer med Christies optegnelse (N. Samll. II. 605). Bryns dagbog (Rigsretssagen mod Vogt s. 184 f.) henfører derimod debatten til § 73, ligesom Sibbern ved sin rettelse har gjort.
