Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/297

Denne siden er ikke korrekturlest
171
DAGBOG PAA EIDSVOLD.

Rigsforsamling. Endnu Flere talte for og imod denne Sag. Min Smule Formening var aldeles overenstemmende med Secretair Christies; troer man at have nogen Ansvarlighed ved dette Kongevalg, da faaer samme sandelig falde tilbage paa de Mænd, ved hvis Stemmer Valget allerede fra Førstningen af blev afgjort; nu var her intet Andet at gjøre end at følge Rigsforsamlingens Beslutning som en uforanderlig Lov. Anker maatte igjen til Protocollen, og tilførte sit forrige Votum: Da jeg imidlertid efter Rigsforsamlingens Beslutning strax skal vælge en Konge, saa vælger jeg herved Prinds Christian Fredrik til at være Norges Konge. De Flestes Votum var i denne vigtige Sag omtrent saaledes: Jeg vælger strax Prinds Christian Fredrik til at være Norges Konge. En stor Del tilførte: Saavel efter mit eget som Committenteres Ønske, vælger jeg etc. Omtrent 16 voterede saaledes: Skjønt min Overbevisning tilsiger mig, at Kongevalget indtil videre burde udsættes, saa, da Rigsforsamlingen har besluttet, at en Konge strax skal vælges, vælger jeg etc. Omsen voterede: Da mit Forslag er forkastet, vælger jeg etc. Præst Oftedahl voterede: Til den Krone, det frie Norge nu har at skjænke bort, vælger jeg. etc. 5 Personer, hvis Navne jeg omhyggelig har optegnet, strøede endnu, for end ydermere at gjøre sig tækkelige, Virak for Regenten. Han var efter endt votering enstemmig udvalgt. Præsidenten tilkjendegav dette, og Forsamlingen reiste sig og udraabte: „Længe leve Norges udvalgte Konge.“ En Agt var allerede forud forfattet, ved hvilken Valget skulde tilkjendegives Regenten, og en Deputation skulde udvælges, som foruden Præsident, Vice-Præsident og Secretair skulde overlevere den; man overlod enstemmig til Præsidenten Valget af Personerne til denne Deputation. Han valgte af Aggershus Stift: Kammerherre Anker, Hount, mig og Lensmand Lysgaard; Christiansands