også i fuldt mål til forventningerne, uagtet lykken også undertiden havde tilsmilet Tippo.
Krigen begyndte tidligere, end man fra först af havde troet, da general Meadows umiddelbart efter sit besög i Trankebar tog overkommandoen og rykkede i marken. Den 15 Juni 1790 faldt den förste af Tippos fæstninger, Karrour, hvor Englænderne indrettede et depot. Snart efter faldt også flere andre fæstninger i deres magt; men desuagtet endte årets felttog mindre tilfredsstillende, da hele den engelske hær i December atter måtte vende tilbage til sit förste udgangspunkt. Naboben af Karnatiks land lå dermed åbent for Tippo, der öjeblikkelig sendte et gesandtskab til Franskmændene i Pondichery og lavede sig til at göre et strejftog ned igennem riget Tanjour og med det samme aflægge et besög i Trankebar med 2000 ryttere og artilleri. Det var rimeligvis kun frygten for den engelske hærs nærhed, som afholdt ham fra at udföre denne plan.[1] 300 af hans ryttere strejfede om lige ved Trankebars grænser og satte rædsel mellem koloniens sorte indbyggere, der i store skarer med hyl og skrig strömmede ind til byen for at söge beskyttelse; af flere grunde havde Anker betænkelighed ved at slippe denne masse ind i byen, hvorfor han lod portene lukke og anviste dem plads udenfor volden under beskyttelse af dennes kanoner. De mysorske ryttere, som kun vare et lidet strejfkorps, forsvandt imidlertid ligeså hurtig, som de vare komne, og de indfödte vendte atter i ro tilbage til sine boliger.
- ↑ Guvernör Ankers politiske indberetning af 28 Januar 1791; Ankers breve af 15 Oktober 1792 til sin broder og til agent Erichsen i Köbenhavn. Han anslår i disse Tippos samlede styrke til 50,000 mand og fortæller, at denne i Travankor havde erobret to kanoner med kompagniets chifre og derved opdaget dettes forbindelser med hans fiender.
