med mange andre skulde have opsat en klage til kongen; men guvernören havde herved været i sin gode ret. Han kunde först påberåbe sig en skrivelse, som han i August 1794 modtog fra 16 hoveder for 5 af de under Trankebar henhörende landsbyer, hvori disse beklagede sig over hine tvendes opviglerier for i Supremani Settis og hans beskytteres interesse at få fremkaldt en ny römning i lighed med det forrige oprör, denne gang under påskud af undertrykkelser ved den kongelige under-tolk. De bade derfor om, at guvernören „vilde, förend deres forsæt bliver opnået, straks lade disse tvende, Mattureja Pulle og Tambu Setti[1], arrestere og tage de ved slige tilfælde her i landet brugelige mesures, som fornöden göres til hastigere afskaffelse af slige oprörs stiftelse, da i mangel heraf den fattige almue, der noksom er allerede beskadiget ved de forrige undvigelser, fra grunden vil blive aldeles ruineret.“ Landsbyernes hoveder tilföiede i slutningen af sin skrivelse, at både europæiske embedsmænd og de indfödte bisiddere i den såkaldte sorte ret vare indviklede i sagen, og at de derfor anså det for rådeligst, at guvernören selv lod sagen undersöge. Anker fulgte denne opfordring og fandt, at sagen ganske forholdt sig, som de havde sagt; han opdagede, at „anlægget var allerede bragt til den modenhed, at der ej var et öjeblik at tabe, ifald hensigten skulde forekommes.“ Fölgelig lod han begge urostiftere arrestere og tildele en del prygl på gaden, noget, hvortil han efter guvernementets instruks var fuldt berettiget. For sikkerheds skyld bleve de to fremdeles en tidlang siddende i arresten på forlangende af landsbyernes hoveder.
Det viste sig på det mest iöjnefaldende, at disse bestræ-
- ↑ Begge disse Hinduer havde såvel i Ankers, som i hans formænds tid flere gange dels været arresterede, dels afstraffede af lignende grunde, men uden at nogen da havde klaget over uret.
