helliges legeme[1], vides ikke, dog kan det være rimeligt nok. I hvert fall var der vistnok, idetmindste i senere tid, en vedtægt i saa henseende; dette siges ogsaa udtrykkelig ovenfor (no. 29), hvor det heder, at Haakon Haakonssøns lig blev udpyntet saaledes, som skikken var ved en kronet konges lig. Derimod tror jeg ikke, at en kongelig persons vaaben bleve nedlagte med ham i kisten. Vel træffes dette ved andre verdslige personer i de yderst faa tilfælle, hvor saadanne begravelser fra middelalderen kjennes. Saaledes forlanger hr. Nilaus i. den bekjente vise[2], at hans harnisk og gode sverd skulde lægges ved hans side; ligeledes blev der nogle aar før 1850 truffet stridøxer i gamle grave paa en kirkegaard i Thelemarken[3]; og ved udgravningen i 1868 af Mariekirkens levninger i Aaslo traf jeg 3 jevnsidesliggende skeletter med hver sit sverd ved venstre side og i nærheden deraf i levningen af en kiste 2 skeletter, det ene med en dolk. Men paa den anden side synes det og at have været skik, at den afdødes vaaben til hans aminnelse fik sin plads i kirken udenfor graven. Saaledes vilde hr. Jon Marteinssøn (no. 35) have sin hjelm og sit skjold ophængt, men rigtignok i en anden kirke end den, hvori han skulde begraves; i Throndhjems domkirke hang i sin tid et par sporer og en hjelm, som bleve bortførte af Svenskerne i syvaarskrigen[4]; ligeledes er der i to af vore landskirker[5] truffet et par skjolde, som udentvil have været ophængte til aminnelse. Naar jeg
- ↑ Se Throndhjems Domk. af P. A. Munch og Schirmer s. 38.
- ↑ Landstad s. 234.
- ↑ sammest.
- ↑ De bleve senere indtil den nyeste tid opbevarede i Storkyrken i Stokholm, men ere nu indlemmede i Riksmuseet. Som bekjent er det sagt, at de havde tilhørt Olaf den hellige, men formerne skal tydelig vise, at de ej ere ældre end fra det 14de hundredaar.
- ↑ Se N. Fornl. 116, 380.
