Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/451

Denne siden er ikke korrekturlest
425
BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.

Selskab foreenede genealogiskheraldiske Selskab, hvis Historie er meget lidet bekiendt. Blandt dette Selskabs ældste Medlemmer var en Gert Hornemann, Kammerherre (siden 1770), som skal have levet, deels i Throndhiem, deels i Christiansand, men som netop 1758 opholdt sig i Kbhvn. Han synes at være død omtrent i Midten af 80erne. D. V. vil vist kunne meddele mig Underretning om, hvad denne Mand egentlig var (om han ikke engang eiede Reinskloster?) naar han døde m. m. Ligeledes vilde det interessere mig at vide, naar Pastor Andr. Mørch paa Hurum døde, hans Alder, om han har ladet noget trykke m. m.

Striden mellem Geijer og Fryxell m. v. skal endnu ikke være tilende; den vil altid bidrage til at udbrede et klarere Lys over enkelte partier af Sverrigs – og næsten hele Nordens indre Historie. En Forandring i den svenske Repræsentation vil vist nok kunne ventes engang; maatte den kun ikke helde for meget til den modsatte Yderlighed. Mærkeligt forekommer mig i denne Tid, den svenske Prindses Besøg i Rusland og udmærkede Modtagelse der.

Jeg vil ønske og haabe, at D. V. om end den fordums Legemskraft ikke vender tilbage, dog endnu i mange Aar maa beholde Aandskraft og Lyst til literær Virksomhed; til Grandskning og Arbeider i Norges Historie, som har Dem at takke mere end nogen Anden. Jeg selv gaar nu i mit 66de Aar, og bør takke Forsynet for en, efter den Alder, ret god Sundhedstilstand; jeg kan saaledes læse og skrive uden Briller, samt gaa, sove, arbeide omtrent som for 20 Aar siden. Kun lider jeg temmelig af Mangel paa Fordøielse, hvilket igien medfører en jævnlig Tungsindighed; langt og vedholdende Arbeide kan jeg heller ikke taale.

Maatte jeg ved Leilighed bede mig venskabeligen erindret hos DHrr. Rud. Keyser, C. Lange, Kraft, Hansteen, Holst og Andre, som endnu mindes mig (Sverdrup ei at forglemme), og som De mueligen kunde faae at see. Men for Alting beder jeg D. Velb. ikke glemme, men nu og da, om endog kun med nogle faa Linier, glæde Deres ærbødigst som venskabeligst

hengivne

Werlauff.

Kbhvn. d. 31te August 1846.