dyr, knæle i Stalden i den hellige Julenat i den Tid og Time, da vor Frelser fødtes.
Hesten har staaet og staar tildels endnu noder Indflydelse af baade høiere eg lavere Væsener, Guder og Godvætter saavelsom af selve Naturen. Men ærlig efterstræbes den af de onde Væsener, hvorfor den ogsaa i høi Grad er udsat for ond Indflydelse.
Engang Jomfru Maria var ude at reise, vilde Hesten gnave paa Marken. Hun blev utaalmodig herover og sagde: „Du skal faa Stunder til at knage“! Men fra den Tid har den havt for Sædvane uophørlig at gnave paa Marken i enhver ledig Stund for at blive mæt[1].
Det er en velkjendt Folketro, hvorledes Nissen ynder Heste, og hvorledes den trækker Hø til dem i saadan Mængde, at de staa saa fede paa Stalden, at det glindser af dem. Især gjælder dette enkelte Heste. Dette har ogsaa faaet den vending, at „Smaakallerne“ synes om adskillige Heste, som man derfor maa behandle med Forsigtighed; saaledes bør man ikke, medens Hesten staar paa Stalden, tage Foder, som har ligget i en anden Hests Krybbe, og give den. Smaakallerne vilde blive vrede derover, og man kunde mindste vente at blive kastet ud af Stalden[2].
Et særligt Tegn paa God-Vætternes Yndest for Hesten er den saakaldte Nisse-Flette, Thusse-Flette eller Trold-Flette, der tilskrives dels Nissen, dels Thusserne, Smaathusserne, Smaakallerne og tildels Troldene. „I Halen, men især i Hænge- eller Faldmanen, vil man hos de Heste, som disse Væsener have kastet sin Elsk paa, se nogle besynderlig sammenhurvede Fletter. Dette Tegn
