Fane bragte de med sig og lode den, som allerede fortalt, ophænge i Mariakirken over Bergefarernes Stol.
Pechlin hørte til Tidens værste og mest berygtede Sørøvere og havde i to Aar, tildels i Ledtog med andre af Christiern den Andens Tilhænger, Skipper Clemens, Kniphoff osv. gjort baade Østersøen og Nordsøen usikre. Der omtales Ugjerninger af ham i Frisland (hvor han sluttede Broderskab med Brun von Gøttingen), i Jylland, paa hans Fødeø Femern o. s. v. I Sommeren 1526 havde han paa en Dag brændt ni (efter en anden Beretning endog tolv) Handelsskibe, bestemte til Sverige fra Danmark og Pommern, og dræbt 105 Mand, deriblandt anselige Folk fra Lybek[1]. Lybekkerne og Hamburgerne havde derfor udrustet tre Barker for at gribe ham, men disse vendte hjem igjen med uforrettet Sag, da de havde naaet Marstrand.
De to Koffardiskibes kjekke Daad maatte derfor vække stor Opsigt. Allerede samme Aar blev den Vise om Begivenheden trykt i Lybek, af hvilken vi have meddelt nogle Citater. Titelen lyder saa:
UAn Merten Pechlin syner gescycht
Wat he thor ssewart hefft vthghericht.
Also guth als bynnen twen yaren
He hefft ghemørth alse eyn bossewicht.
Darumme moste he ouel varen.
- ↑
„Noch IX schuten he hefft vorbranth
Vth Dennemark unde uth Pomerlanth.
Dat volck warth alle vordruncken.
He nam dat beste, Wat he dar vanth.
De wracke alle dar vorsuncken.
Uppe den IX schuten synt ghewest
Hundert man unde fyff, so man secht.
Werp he auer bort yn einem dage.
Dyt hebben bekent Pechlin syne knecht.
Yss dat nicht ein barmlick klaghe?“
