Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/531

ster af Dorothea, Jomfru Else, som var kommen op til Akershus paa Besøg, gjorde her Bekjendtskab med den senere norske Kantsler, Hans Pederssøn (Litle) til Sæm og Foss i Eker, Søn af Peder Hanssøn, der i sin Tid havde været Befalingsmand paa Akershus, og Ingeborg Gyldenløve, Hr. Nils Henrikssøns og Fru Ingegerds Datter fra Østraat. Hans Pederssøn og Jfr. Else bleve forlovede i 1569 og siden gifte. Om dette Frieri findes i den indholdsrige Samling af Adelsbreve paa det st. kgl. Bibl. (Fasc. 25) endel Breve, som ikke ere uden tidsbilledlig Betydning. Hans Pederssøn skriver den 24 August 1569 fra Akershus til Hr. Mogens. Efter en Indledning om al den Godhed, denne har vist Brevskriveren og hans Forældre, fortsætter han: „Kjære Hr. Mogens, giver jeg Eder ganske velvilligen tilkjende, at hun er den, jeg haver sett min Love hos, og næst Guds og Eders Vilje agtede jeg hende til min Egte Hustru at have. Hertil haver hun givet saa for Svar, at hvis med Eders Vilje og Samtykke herudi skeer, lod hun sig og nøie med o. s. v. Kjære Hr. Mons, saa er nu min ganske venlige Bøn og gode Tro til Eder, at I vilde vel gjøre og give mig et godt Svar herpaa med denne min Tjener, og skulde jeg selv have dragen ner og mundtligen talt med Eder, men nu haver Christiern Munk nyligen bekommen Breve fra min Herre om denne Krigs Handel, saa at man ikke paa denne Tid kan komme her ud af Landet med gode Lempe. Kjære Hr. Mons, beder jeg Eder ganske gjerne, at I ikke fortænker mig, at jeg Eder herom saa dristeligen til skriver“ osv. Med denne Skrivelse fulgte to Bilag, det ene fra Hr. Mogens’s Svigersøn, Christiern Munk, det andet fra Fru Dorothea. Chr. Munk siger: „Kjære Fader, giver jeg Eder ganske villigen tilkjende:, at Erl. og Velb. Hans Persen, Peder Hansens Søn, haver været min Forskrift til Eder begjærendes, at I ville vel gjøre og give hannem Eders kjære Datter til hans Egte Hustru, Jomfru Else. – – Næst Guds Hjelp skal det ikke fortryde, thi saa sandt hjelpe mig Gud, han er en god Karl og haver to gode Gaarde, som en fattig Herremand kan vel hjelpe sig paa en af dennem. Og haver han arvet tre hans Brødre al Hjemmel, thi Moder arver ikke Børn, om Søn er til, ikke heller Søster sin Broder, om Broder er til. Nu haver han ikke flere end to Søstre levendes. Kjære Fader, kan jeg ikke heller forholde Eder, at jeg haver forfaret af Else, at hun er vel tilfreds, at det maatte gaa for sig, om det var Eders Vilje“. Fru