möde i Kristiania for den til kongens hylding fastsatte dag, 24 august, „og der fornemme, hvis om höjbemeldte hans fyrstelige nådes hylding bliver foregivet, og derudinden at göre og samtykke, hvis menige stænder til rigernes rolighed, gavn og bedste for godt anseendes og görendes vorder.“ Således var hele den norske adelstand indkaldt til den kongelige hylding;[1] men det var dog langt fra, at alle afgave möde. I videste forstand måtte under norsk adel indbefattes alle adelsmænd, der enten vare ejere af norsk jordegods, havde len i Norge eller på anden måde vare bosiddende i riget. Til disse tre klasser (eller ialfald til de to förste) kunde alle de personer henföres, som mödte mellem adelen ved hyldingen i 1648, nemlig: statholderen, Hannibal Sehested, rigskantsleren, Jens Bjelke, rigsråd Ove Gedde, der var forlenet med Bratsberg, hovedlensherrerne Frederik Urne, Preben von Ahnen, Nils Lange, Jörgen Sefeld, Vincents Bildt og Ove Bjelke, samt videre Sigvard Gabrielssön Akeleje, Frederik Budde, Daniel Knutssön Bildt, Daniel Ottessön Bildt, Jakob Ulfeld, Tomas Dyre, Henrik, Jörgen og Hans Bjelke, Kristofer Frederik v. Gersdorf, Börge Rosenkrands, Oluf Kristoferssön Rytter, Trond Teiste, Peder Harboe, Hans og Peder Mogenssön Hardingmand, Ove Krag, Vilhelm Nettelhorst, Mogens Hanssön Hardingmand, Peder Lauritssön, Laurits Galtung og Manderup Pederssön Schönneböl.[2]
- ↑ Ved et senere missive til Hann. Sehested af 31 mai (i rigsarkivet, kongebreve, indbundne samling IV) pålagdes det denne at sörge for, at adelen indsendte rigtige jordeböger over det gods, de havde i 1646, da der forundtes dem hals og hånd over deres bönder.
- ↑ Listen er istandbragt efter I. Wolfs Norrigia illustrata, Budstikken IV, 767 flg. og „indlæg fra alle lande 1648“ i det danske geheimearkiv. De mödende medbragte fuldmagter fra de andre. Se Budstikken IV, 771 nederst.
