dingsdagen. Höjtideligheden skulde foregå på den store, flade, såkaldte Hovedtange nedenfor Akershus, der senere blev indtaget under fæstningsverkerne; her var derfor opfört et „meget skönt og herligt palads,“ forsynet med krone og våben „med tvende löver,“ udskåret i lindetræ.[1] Det flöjel og klæde, hvormed paladset eller tribunen var beklædt, var på grund af sorgen over den afdöde konge sort; i hvert af hjörnerne vejede en silkestandart, og for övrigt var det forsynet med bænke, stole, trapper og rækverk samt omgivet af et stakit.[2] Udenfor dette sidste stod der endnu et kompagni pikenerer, der skulde bolde den påtrængende folkehob tilbage og afværge dens „modvillige og ubeskedne indfald.“ I nord for paladset stod byens borgerskab i fuldt gevær og „vel ndstafferet;“ i vest stod to kompagnier af Akershusiske regiment, som vare indkommanderede til tjeneste under hyldingen, og i öst stod slottets lille garnison.[3] I den jordvold, der den gang adskilte byen fra Hovedtangen, var der for leiligheden opfört en hvælvet port, der bl. a. var rigt udstyret med forgylding.
Vejen fra slottet og til den yderste port tilbagelagde kongen i en med sort betrukken vogn[4] og gik derfra videre tilfods under en tronhimmel af sort flöjel, der blev båren af 8 fornemme adelsmænd. Efterat kongen var kommen op på
- ↑ Fra slotsporten og til dette „palads“ var der planeret vej af nogle „stenklövere“.
- ↑ Alle disse enkeltheder ere dels uddragne af Akershus lensregnskaber, dels af hyldingsregnskaberne, hvilke begge opbevares i rigsarkivet.
- ↑ Garnisonen, det saakaldte slotskompagni, var ifört blå uniform, medens de to indkommanderede kompagnier havde röd.
- ↑ Dette har altsaa omtrent været den samme vej, der endnu benyttes som körevej op til slottet. Norske samlinger I, 647 viser, at den nuværende port gennem den store jordvold i nord for slottet er brudt ud ved denne hylding. Ved den store trappe, der fra
