Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/83

HELGELANDS

STEDSNAVNE. 57

Jeg maa dog her bemerke, at Munchs mening (Beskr. pag. XIV), at ló skal betegne en lav kystrand ved foden af et fjeld, vistnok ikke kan være rigtig. Det følger af landets naturbeskaffenhed, at det ofte kan slaa til, da jo det overveiende tal af gaarde ligger under fjeld ved elv eller sø; men paa flere steder, som jeg har seet, passer det aldeles ikke. Lo i Aasen, som Munch nevner blandt sine exempler, ligger nu oppe paa en aas, og der er ikke ved søen nogen flad kystrand, hvor husene før kunde have ligget. Ogsaa ellers i Indhered, hvor gaarde med dette navn forekomme ualmindelig hyppigt, ligge de, saavidt jeg kjender dem, høit og langt fra kyst. Ravnlo og Hello i Verdalen ligge øverst paa aasen mellem Verdalen og Skogn, maaske 1000 fod høit; det sidste er rimeligvis sammensat med hjallr, m., folkesprogets hjell (Søndm. hille), høiflade, forhøining (se Iv. Aasen), der vilde passe daarligt til lo i den antagne lokalbetydning. Lælo i Skogn paa en høide midt i et lavlende og langt baade fra sø og elv. Det distrikt i Stjørdalen, som før kaldtes Ogló (nu: Utbygdag, Skatvaal sogn), er den høieste del af nedre Stjørdalen. Veglo (Vígló) i Overhalven ligger ei under fjeld og ei saa ganske nær Namsen. Lo i Meldalen ligger paa en svagt skraanende li (kvam) under et omtr. 500 fod høit brat fjeld, men nedenfor lien er der et ligesaa høit og brat fald ned til elven. Lóar (Lom) er især merkeligt; det kan ikke der siges at være fladt land mellem fjeldet og elven (som det er ovenfor i Skeidaker, der ei hørte til det egentlige Lóar, og nedenfor i Vaage), skjønt lien ikke skraaner sterkt. „Lo n. møg, gjødsel. Helgeland, sjelden i Nordmøre. Af de mange gaardsnavne med lo kunne maaske nogle forklares heraf, nemlig som en gjødslet eng eller plet“ (Iv. Aasen). Der er vel rimelighed for at forklare alle saaledes, skjønt vistnok overgangen i kjønnet kan volde be-