AF Dr. GUSTAV STORM.
Limfjorden har saa stor en Betydning for Danmarks
ældre Historie, at man nok kan forstaa, at der om dens
paastaaede ældre Aabning mod Vest kunde opstaa en saa
ivrig Diskussion som den, der i de senere Aar har været
ført mellem danske Lærde. Naar ogsaa jeg her har villet
lægge mit Ord med i Laget, er Grunden den, at efter min
Mening en nærmere Undersøgelse af de norrøne Kilder endnu
trænges og at denne vil have Betydning for Afgjørelsen.
Striden begyndte med, at Hr. C. F. Bricka[1] paaviste, at
de danske Kilder om Kong Knut den helliges paatænkte
Englandstog 1086 forudsatte eller ligefrem berettede, at man
fra Limfjorden skulde seile lige ud mod Vest; han troede
da, at enkelte Steder i de norske Kongesagaer maatte forklares
i Overensstemmelse hermed, men at Snorres Fortælling
om Harald Haardraade, som drog sine Skibe over et Eid fra
Limfjorden ud i Vesterhavet, maatte enten være uhistorisk
eller hvile paa en Feiltagelse. Til Slutning meddelte han
- ↑ “Om Limfjordens Forbindelse med Vesterhavet i 11te Aarhundrede“ i Aarbøger for nord. Oldk. 1868 S. 313–33.
