Skibe var her ikke “Letteskibe“ men virkelige Langskibe, hvoriblandt Kongens store Drage udtrykkelig nævnes.
Vi maa altsaa holde fast ved, at det var Snorres Mening, at Harald drog over Eidet ved Bulbjerg. Men, indvender man, hvortil da det hele Arbeide? Fjorden var jo aaben i Vest, hvorfor seilede han ikke lige ud? Vi bar hidtil kun holdt os til Snorres Beretning, vi bar seet, at han ikke alene ikke kjender en saadan vestlig Aabning, men at han tvertimod forudsætter, at Fjorden der var lukket, med andre Ord, at Fjorden var “Fjord“; Beretningen stemmer altsaa vel med sig selv. En anden Sag er det, om man vil undersøge hele Sagnets historiske Værd. Naar nemlig Snorres Forudsætning er urigtig og han har skildret Sagnet med sin samtids geografiske Forhold for Øie, blir det et nyt Spørgsmaal: hvorledes saa Sagnet oprindelig ud? hvad har Snorre lagt til? og – er Sagnet egte? Hvis Sagnet er fra Haralds egen Tid, da Limfjorden var aaben mod Vest, behøver kun denne Forudsætning at være glemt af Sagnfortælleren, og Snorre har da skildret Bedriften saaledes, som han maatte tænke sig den; vi kan jo let tænke os et Led af Sagnet tabt, f. Ex. at Kong Sven var kommet ind i Bredningen med sin store Hær, og at det gjaldt for Harald at undslippe uden Kamp, eller at danske Skibe havde samlet sig ogsaa i den vestlige Del af Fjorden; isaafald var det jo nødvendigt at redde sig over Eidet fra Danernes Hænder. Er derimod Sagnet senere, fra den Tid da Limfjorden atter var lukket, da kan dette Sagn enten være ligefrem gjengivet af Snorre, saaledes som hans Hjemmelsmand refererede det, eller ogsaa kan Sagnet være fortalt om det vestligste Eid og Snorre – som ikke vidste, hvor langt Limfjorden gik ind i Vest – have afpasset Beretningen efter sit Lokalkjendskab. Men om Bedriften er
