ledet dem til tat lægge en saadan Vægt paa dette Forhold, at de holdt nøje Regning med, hvorvidt det fandt Sted imellem dem og nogen anden, kan nemlig allene have været den Omstændighed, at efter Kristenretten var Ægteskab forbudt imellem dem, der stode i saadant aandeligt Slægtskab til hinanden.
Ved de her fremdragne Vidnesbyrd kan det efter min Formening ansees godtgjort, at Norges Lapper maa have antaget og bekjendt sig til Kristendommen allerede lang Tid far Reformationen under Paavirkning af Nordmændene og i den romersk-katolske Form, hvorunder disse selv da bekjendte sig dertil. Et af disse Vidnesbyrd var hentet fra det Laan, som de i Ordet divnast havde gjort fra vort gamle Sprog. Men flere af de Ord, hvormed de betegne Gjenstande eller Begreber særegne for de Kristnes Forestillingskreds, ere ogsaa af russisk eller slavisk Herkomst; og heri ser jeg nu et Vidnesbyrd om, at de til samme Tid som fra norsk Side, og det paa en Tid, som ligger meget langt tilbage, ogsaa have været paavirkede fra russisk Side, ikke allene i andre Henseender, men ogsaa saaledes, at de derved kom til at gjøre Bekjendtskab med Kristendommen, og vel for en Del tilegne sig den; og det forekommer mig ingenlunde usandsynligt, at der her virkeligen har indtraadt et saadant Sammenstød mellem den romerske og den byzantinske eller ortodoxe Kirkeafdeling, at det ikke har været et aldeles tomt Paaskud, naar man gav Fiendtlighederne mellem Skandinaverne og Russerne Navn af en Religionskrig. Et saadant Ord er rist-manna (ɔ: Daabsbarn, Barn, som skal døbes) med tilsvarende Verbum ristačet (ɔ: at døbe). Vistnok kan det synes ligge nærmest at antage rist for at være det norske Krist lempet efter den lappiske Udtale, da det er aldeles i sin Orden, naar ved norske Ords Overgang til
