Bue kunde man saa meget hellere komme til at tillægge ham, om han, som synes at have været Tilfælde, identificeredes med Solens Gud eller tillige optraadte som saadan. Ti Solens Straaler opfattedes jo gjerne som af den udsendte Pile[1], ligesom de Ord, hvormed Solens Straaler betegnedes, oprindeligen havde Betydningen af en Stok, f. Ex. lat. radius, gn. geisli, ags. beám[2].
Naar saaledes Lapperne i al Fald tildels synes at have holdt den samme for at være baade Tordenens og Solens Gud, da kan dette forekomme besynderligt baade i og for sig selv, og fordi det afviger fra, hvad der fandt Sted hos vore Forfædre, fra hvilke de i al Fald have laant Tordengudens Navne. Men Ild og Lys tilhøre jo lige meget Solens Straaler og den med Tordenen følgende Lynild, og forsaavidt idetmindste tillagde ogsaa vore Forfædre Tor og Solen
- ↑ Straale (ght. strâla, mht. strâle, ags. stræl, slav. strela) har jo endog oprindelig haft Betydning af en Pil, eller endog maaske som endnu i det russiske Sprog af en Stok eller Stamme. Hermed kan sammenholdes Udtrykket “Solen sendte Strenge“ (jvf. strange, streng 5 hos I. Aasen), som jeg har optegnet, vistnok af en Vise, men desværre uden at anføre, hvorfra det er hentet, og det i en gammel salme forekommende “mangfoldig som Solen i Strime“. Ti Strime, Stribe har vist oprindelig havt samme Betydning som stafr, hvoraf er dannet Adj. stafaðr med Betydningen stribet.
- ↑ Kommer man dette ihu, taber det en Del at sin Besynderlighed, at der fortælles om dem, der hængte sine Klæder paa en Solstraale (jvf. gn. váðmeiðr), eller man i en østerlandsk Fortælling læser om en Tyv, der blev narret til at trænge ind i Huset ved at nedlade sig efter en Maanestraale. Om det første se Wolff niederl. Sagen S. 336; L. Daae, norske Bygdesagn II, 80; om det sidste Benfey, Pantschatantra I, 20; hvormed kan sammenholdes Vers 9 fg. af en færøisk Vise, trykt i Antiqv. Tidsskr. 1849–51 S. 88, hvor Datteren svarer Faderen, at det var Maanens Skin, og ikke noget gyldent Spyd, som en Aften stod ud igjennem Gluggen.
