samme Væsen, som endnu lever i den norske og svenske Almues Overtro under Benævnelserne utbore[1], utbörding, myring[2], og om hvis Optræden man kan læse en Fortælling i Sogneprest til Bodø og Provst i Salten J. A. Møinichens Indberetning af 8de December 1687 til Trondhjems Biskop Dr. C. Schletter trykt bag i B. M. Keilhaus Reise i Øst- og Vest-Finmarken Side 218 fgg., og en anden utrykt Fortælling i Sønnens, Rektor Erich Møinichens Beretning til Bergens Biskop af 22de Oktober 1711 om hvad han havde erfaret under sit Besøg paa Gaarden Erstad i Hammers Præstegjeld[3]. Naar Lapperne, som det synes, have betegnet det samme Væsen med Navnet shjort[4], er dette maaske en Forvanskning af det skurf, som nævnes ved Siden af utbore i det Uddrag af Stavanger Kapitels Dombog, som af A. Faye er meddelt i Theol. Tidsskr. f. den norske Kirke II. 261.
Endnu et Exempel paa, med hvilken Lethed saadanne Væsener, der vare Gjenstand tor norsk Overtro, have vundet Indgang og Hjemstavn hos Lapperne er disses gufitarak, som ikke er andet end det norske góðvætter, góðar
- ↑ Segner fraa Bygdom II, 31; O. Sv. Hansens Bygdefortælling, S. 89: Folkevennen VIII (1859), S. 465. Ogsaa i Bergens Omegn hører man nok endnu fortælle om Utboren. Se ogaaa Isl. þjóðsögur I. 224 fg.
- ↑ Rietz, Svensk Dialektlexicon S. 450 b. 784 a.
- ↑ Jevnfør hermed, hvad der i Grimm d. Wörterbuch V, 2752 findes om “Kunz hinterm ofen“ og Fortællingen fra Østpreussen om et saadant Spøgelses Tilhold bag Skorstenen i Mannhardt Roggenwolf und Roggenhund S. 40. Hvorledes man bringer denne Gjenganger til den Ro i Jorden, som den ikke kan finde, førend den er døbt og har faaet Navn, derom se Prof. Schyttes Ordsamling i Skand. L. S. Skrifter 1807. 3die Aarg. 2det Bind S. 85 fg.
- ↑ Leems Beskriv. S. 426.
