nyere Tid af vort Folk altid have været kaldte, Finnerne[1], har i de senere Aarhundreder gjerne hos os gaaet under Navnet “gjøre Gand“; og som man længe har anseet denne Kunst som noget for dem ejendommeligt, saa har man nok ogsaa været tilbøjelig til at anse selve Ordet Gand for at være af lappisk Oprindelse. Saavel den ene som den anden af disse Meninger holder dog jeg for at være fejlagtig, og at de begge ere det, haaber jeg, det skal lykkes mig at godtgjøre.
Dersom Ordet Gand virkelig var af lappisk Oprindelse, da var det ogsaa venteligt, at man kunde paavise dets Brug i Lappernes eget Sprog. Dette har dog neppe nogen forsøgt, og det vilde vist heller ikke lykkes. Hos os derimod forekommer foruden selve Substantivet gandr ogsaa flere dels deraf sammensatte og afledede, dels dermed beslægtede Ord. Oprindeligen synes dette gandr at have haft Betydningen af en Kjep eller Stage; og med denne forekommer Ordet endnu i vort Folkesprog. Naar i Skoven et Grantræ er faldet om, og det Ulykkestilfælde hænder, at en Ko, som der gaar i Havn, faar sit Legeme gjennemboret af en fra Granen udstaaende Gren, og saaledes faar “rent sig en Stage i Livet“, siger man nemlig i Hedrums Prestegjeld, at den gandløyper sig. Af gandr i denne Betydning er vistnok ogsaa afledet göndull, der forekommer Dipl. Norv. IX, 93, og synes betegne virga virilis. Ikke usandsynligt er det ogsaa, at man har det samme gandr i Gandvik, der oprindeligen kun har betegnet den Del af det hvide Hav, der endnu af de der boende Kareler kaldes kantalahti, og har været den Del af samme, til hvilken vore Forfædre først
- ↑ Hvor Navnet Finn eller Finner her er brugt, skal derved ligesom hos vore Forfædre og endnu i vort Folkesprog altid forstaaes Lapperne.
