kom, naar de fulgte Landet paa sine Reiser til disse Egne. I sin Form har nemlig denne Bugt en paafaldende Lighed med Fjorden Gönd (en feminin Form af gandr), der løber ind i Landet mod Syd paa Østsiden af Stavanger, og begge have Formen af en i den ene Ende tilspidset Stang eller Stage. I Forbindelse hermed staar maaske ogsaa Gendi, som er Navnet paa et af de store Vande i Fjeldene mellem Gudbrandsdalen og Valders, og vistnok har været Navnet paa det Vand, ved hvis Bred ligger Gaarden Gjennestad i Ske Sogn, Stokke Præstegjeld. Begge disse Vande have ogsaa paa det nærmeste Form af en krókstaf eller af en Gandstav, der efter Jessen l. c. S. 56 havde skikkelsen af en Øxe. Hvorledes det har sig med Gaardsnavnene Gandstaðir (A. Bolts Jordebog 62; jvf. Gannestad i Borre Sogn) og Gand i Hofs Sogn paa Fet, nedre Romerike (DN. IX, 298; nu skrevet Gahn), kan jeg ikke have nogen Mening. En Afledning af gandr er sandsynligvis Valkyrienavnet Göndul. Den samme Betydning af gandr har jeg ogsaa fundet i Jörmungandr, ved hvilket Udtryk jeg ser Oceanet betegnet under Billedet af en Jorden (miðgarðr) omgivende Orm eller Slange; ligesom Herr Mikkel af Odense i hans 3 Rimværker, udgivne af C. Molbech, Side 14320 siger om Djævelen, at han (i sin Skikkelse af en Orm) var “smidig som en wand“ (ɔ: vöndr).
Paa en enkelt Undtagelse nær, som strax skal omhandles, findes derimod Ordet Gand neppe brugt om Lappernes Trolddom før Peder Claussens Tid, hvis Tale (i hans Norges Beskrivelse Side 132) om, at de gjøre Gan og dertil bruge Ganfluer, som de have gjemte i en Ganæske eller Ganhit, efter min Mening ligger til Grund for alt, hvad man senere har faaet høre eller læse derom. Men dette stemmer kun lidet overens med den ældre Fortælling om Lappernes Trold-
