upp[1]. Ti ved tröll kan ogsaa forstaaes Gjengangere, der ere ude at færdes, saaledes som det maa forstaaes, naar det i Eyrbyggja s. c. 14 heder at yxn þeir, er Þórólfr var ekinn á (nemlig til den Høj, hvori han var begraven) urðu tröllriða (ɔ: redne af tröll), ok allt þat fé, er nær kom dys Þórólfs œrðist ok œpti til bana. Valkyrierne ere jo i Grunden heller ikke andet end Gjengangere, og saadan Fremmanen af de døde (νεκρομαντεία) har jo været i Brug fra de ældste Tider og saagodtsom hos alle Folk. Kveldriður (Helgakv. Hjörvarðss. 15; Eyrb. s. 16; jvf. t nahtfara, nahtrita J. Grimm DM3 101017 eller myrkriður (Harbarðsljóð 20) kaldtes disse Væsener, fordi de ikke vare ude paa sin Ferd, førend det ved Aftenens Komme var blevet mörkt; túnriður formentlig som saadanne, der hjemsøgte Gaardene og der gave sig til at ríða húsum[2] (Eyrbyggja s. c. 34. Grettis, s. c. 35) tröllriður (Eidsiv. 2, 35 v. l. Ny Gul. Krist 3) fordi, som allerede bemærket, de ridende vare tröll[3].
- ↑ Borg. 2. 25. 3, 22 jvf. Gul. 32. Frost 5, 45. Landsl. 4, 4; Dipl. Isl. 1, 243 (F. Johannæi Hist. Eccles. IV, 154); Flat. II, 44836. 4522. Af Fornm. s. VII, 275 (= Cod. Frisian. 35831) sees, at dette skede i den Hensigt at skaffe sig Oplysning om sin tilkommende Skjæbne eller om, hvorledes man i et vist Tilfælde skulde gaa frem. I den nye Gulatings Kristenret (N. L. II, 308) nævnes útisetur at spyrja örlaga (v. l. forlaga), og naar der i det følgende tales om þeir er freista drauga upp at vekja eða haugbúa, saa tør man vel antage, at man her har en Beskrivelse over, hvorledes det gik til, naar man sad ude for at spyrja örlaga, og at draugir eða haugbúar her er det samme, som hvad ellers i denne Forbindelse kaldes tröll. Jvf. Yngl. s. c. 7.
- ↑ Netop dette er vel ment, naar det i Fortællingen om Oskreiden i Willes Beskr. over Sillejord S. 252 heder: hvor de kaste Sadelen paa Taget, der maa et Menneske dø paa Øjeblikket.
- ↑ Jvf. hætta sér í trölla hendr Grettis s. c. 33 (Side 801 i Kjø-
