Ogsaa i Fortællingen Fornm. s. III. 176 er det et mytisk Væsen, der giver sig ud paa gandreið, men her en Dverg eller en af de underjordiske, og hans Fart kan forsaavidt i mere egentlig Forstand kaldes gandreið, som han dertil benytter en krókstaf.
I nøje Sammenhæng med, hvad man i de gamle Skrifter kan læse om gandr (og gandreið) som en væsentlig Bestanddel i baade Lappernes og Nordmændenes Trolddom, staar det umiskjendeligen, naar man endnu indtil de sidste Dage har talt om, at Lapperne gjøre Gand, dertil bruge sine Gandfluer, som de have gjemt i en Gandæske eller Gandhit. Hvad der i nyere Skrifter[1] kan læses derom, tør dog vel siges i al Fald for største Delen at være bygget paa eller have sit Udspring fra, hvad Peder Clausen i sin Norges Be-
- ↑ A. Fayes norske sagn 2den Udg. S. 228 fg.; Leems Beskrivelse S. 483 fg.; Jessen, om de n. Finnen eller Lappers hed. Rel. S. 56; I. Aasen i hans Ordbog under Gand og flere deraf sammensatte Ord; L. Daae, norske Bygdesagn I, 129 fg.; Friis, lapp. Mythologie S. 42; O. Stv. Hansen, Bygdefortælling S. 84.
berettiget til deraf at drage den Slutning, at gandr havde Betydningen af en Ulv, da saadant naturligere kunde forklares deraf, at Ulven gjorde Tjeneste som gandr, eller af at det altid kaldtes gandreið, naar nogen hamhleypa var ude at ride. I Udtrykket hallar gandr Hakonar s. Hakonar s. c. 286, selju gandr Eyrb. s. c. 60 v. 3, storðar gandr Hakonar s. Hakonars. c. 291 kan gandr lige saa snart siges være = tröll, som = vargr. Ti at tröll forbundet med et andet ords Genitiv har Betydningen af hvad der skader den dermed betegnede Gjenstand, er jo bekjendt nok, ligesom det kan sees af Snorres Edda II, 429. 512 fg. og af Lex. poet. under Ordet tröll. Med denne Betydning er Ordet ogsaa brugt i fiskatröll som Øgenavn for en Þorleif i Biskop Eysteins Jordebog S. 3142, saavelsom i det sammensatte bryntröll. I vánargandr Snorres Edda I, 267 kan vel ogsaa gandr have Betydning af tröll ɔ: skadelige Væsener, ligesom i Udtrykket reka gand ur landi Har. s. hárf c. 24.
