skrivelse[1] meddeler derom, eg det selv i de Tilfælde, hvor nyere Forfattere have hentet sine Meddelelser fra Folkets egen Mund, da dette nemlig tor antages for en stor Del, om ikke umiddelbart, saa dog middelbart at have sin Kundskab derom fra ham som sin Kilde. Naar Scheffer S. 135 (121) citerer følgende Ord af Tornæus: “Deres gan gaar i arv, saa at en slegt er rammare oc sterkare end en anden“, da er det Ord, hvormed Lappernes Trolddom her betegnes, rimeligvis ogsaa hentet fra Peder Clausen. Derimod synes hverken Ziegler eller Olaus Magnus at kjende Ordet Gand, end sige vide noget om Gandfluer og Gandæske, medens det forekommer mig ikke usandsynligt, at det kannus, hvilket Tornæus ifølge Scheffer l. c. p. 137 (123) anfører ved Siden af gobdas som det Navn, hvilket Lapperne give sin Troldtromme, i Grunden er det samme som det i Chron. Norv. forekommende gandus, skjøndt det der ikke betegner selve Trommen, men den Aand, som Troldkarlen ved Hjælp af denne fik til at udrette sit Ærinde. En Misforstaaelse eller Forvexling kan nemlig her let have fundet Sted, og i saa Tilfælde kan Tornæus maaske .have hentet Ordet middelbart eller umiddelbart fra Chron. Norv. eller et af sammes Forfatter benyttet ældre Skrift, som i sin Tid maa have været kjendt i Sverige og benyttet af svenske Historieskrivere[2].
- ↑ Det vigtigste heraf findes med hans egne Ord i Schefferi Lapponia, hvor Forfatteren kaldes Petrus Claudi, medens baade Erik og G. v. Düben (om Lappland och Lapparne) kun synes at have benyttet Scheffers Citater, men ikke at have gaaet til selve Kilden, eller endog haft nogen Anelse om, at ved Petrus Claudi, san de ogsaa kalde ham, skal forstaaes Peder Clausen, og at Ordene findes i hans Norriges Beskrivelse.
- ↑ Se Chron. Norv. S. V. & 41. Munch: “Om Kilderne til Sveriges Historie i den førkristelige Tid“ Samlede Afhandl II, S. 482 ff. (Annaler for nord. Oldkynd. 1850).
