Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/223

Denne siden er ikke korrekturlest

af Bly paa en Fingers Længde, som Lapperne udskyde, og hvormed de paa lang Afstand kunne ramme Gjenstanden for deres Hævn og paadrage denne Sygdom eller endog Døden; men Scheffer, som omtaler dette i sin Lapponia S. 163 (146), holder for, at dette grunder sig paa en Misforstaaelse eller Mistydning af Ordet skot[1], der i Folkemunde betegner saadan Trolddom, hvorved der paafares Mennesker eller Dyr en pludselig Sygdom. Peder Clausen siger jo ogsaa om Lapperne, at de “skyde“ deres Gand. Hvad de norske Lapper efter hans Ord dermed udrette, dertil betjene de svenske sig efter Scheffer l. c. 166 fg. (148 fg.) af noget, som de kalde Tyre[2], og som er en Kugle saa stor som en Valnød eller et lidet Æble, sammenpakket af et Dyrs eller et Træs Uld, glat, men ikke tung, saa at den synes at være hul indvendig, og næsten graagul af Farve. Om denne, der findes afbildet hos Scheffer, foregive Lapperne, som han

  1. Alligevel er det ikke saa usandsynligt, at Lapperne virkelig kunne have forestillet sig dette skud som en Pil. Ti ikke allene gaar det saakaldte Finskud hos vor Almue ogsaa under Navn af Alpil, ligesom gandr i sin oprindelige Betydning falder nær sammen med Pil; men naar efter v. Düben l. c. S. 267 Gand paa Troldtrommen eller Runebommen betegnes ved to korslagte Kjeppe, da er vel dette netop et Slags Pile (gandar), og ser man efter paa de Afbildninger af den, som haves i Friis, lapp. Mythologie, da finder man der Gand virkelig betegnet paa den Maade, dog at der i begge Ender af hver Kjep eller Pil ogsaa findes en Kugle. Dette synes hentyde paa, at man har forestillet sig Gandskud eller Finskud dels som en Pil, dels som en Kugle; se Friis, l. Myth. S. 36 nr. 22. Mærkeligt nok heder det, at Noaiden undertiden havde en Gandstav til Brug istedetfor Gandfluer (Jessen l. c. 56. Friis l. c. 111), noget som ogsaa taler derfor, at Lappernes Gand egentlig var en Stav, som ved Misforstaaelse blev til en Flue.
  2. Dette Tyre svarer neppe, som Friis mener, til lapp. divre (ɔ: Dyr), men heller til dirre i Noaide dirre, Friis lapp. Myth. S. 40 nr. 15 & 18 jvf. Jessen S. 60, der tjener Noaiden til samme Brug som gandus efter Chron. Norv. Jvf. gn. Tyrvi-Finnar; hvorom se Egilsson Lex. poet. S. 828 b.