Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/232

Denne siden er ikke korrekturlest

som en Ufuldstændighed i Beskrivelsen. Men til at slaa paa Trommen har han sandsynligvis brugt et Redskab af lignende Beskaffenhed som det, hvoraf Noaiderne i Begyndelsen af forrige Aarhundrede betjente sig ved Brugen af Runebommen[1].

Saameget som denne Beskrivelse uagtet dens Ufuldstændighed stemmer overens med hvad man ved om andre Schamaners Trolddomskunster[2], saa afvigende er den dog fra hvad flere Forfattere beretter om den Anvendelse, som Lapperne i sildigere Tider have gjort af sin Runebomme. Naar den da tjente dem som et Middel til at skaffe sig Kundskab om skjulte Ting, var det nemlig paa den Maade, at Noaiden slog paa den med et Redskab, der havde Lighed med en Hammer, for saaledes at sætte og holde i Bevægelse en paa Runebommen henlagt Ring, indtil den stansede og blev ubevægelig liggende paa en af de paa Runebommen tegnede Figurer, da denne Figurs Beskaffenhed gav den søgte Oplysning eller Aabenbaring. Som Forskjellen er stor mellem denne Brug af Runebommen og Beskrivelsen i Chron. Norv., saa er den heller ikke mindre mellem de Figurer, der efter dennes og efter de nyere Beskrivelser fandtes derpaa. Men jo mere dens Beskaffenhed og Anvendelse i senere Tider saaledes er afvegen fra, hvad der maa ansees oprindeligt, desto mere har den derimod nærmet sig til at falde sammen med et Slags Trolddom, som allerede brugtes af de gamle

  1. Se Schefferi Lapponia S. 140. 145. (125. 130); Friis lapp. Myth. S. 22; G. v. Düben l. c. S. 268.
  2. Om Samujedernes se M. A. Castréns Nord. resor och forskningar I, 199–207, jvf. hvad s.steds II, 303 og 3537 fg. forekommer om Tatarernes.