Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/233

Denne siden er ikke korrekturlest

Grækere under Navn af κοσκινομαντεία^[1], var kjendt af Araberne^[2], og hvis Forekomst i al Fald fra det 16de Aarhundrede kan paavises i Tydskland og Frankrige^[3], saavel som i England^[4], fra hvilke Lande det vel har faat indpas i det skandinaviske Norden^[5], hvor det har været i Brug

↑ Se J. Grimm, d. Myth. 3te Ausg. S. 1062 fg. Brand Observ. on the pop ant. of Gr. Brit. III, 351 fg. Om dets Brug paa Cypern, se Gött. gelehrte Anzeigen 1869 S. 1568.
↑ Se Bartsch Germania XVI. 225, hvor F. Liebrecht har meddelt Oplysning derom efter Freytags Proverbia Arabica II, 115 No. 103.
↑ Se J. Grimm d. Myth. 3te Ausg. S.1061–1063; Wuttke, der deutsche Volksaberglaube 2te Ausg. S. 369; jvf. Simrock Handb. d. deutschen Myth. 3te Ausg. S. 509. Heidelb. Jahrb. 1869 S. 805.
↑ Se Brand Observ. on the pop. ant. of Gr. Brit. III, 351–354 jvf. 208³⁴. 269⁷. 337¹⁷.
↑ For Danmarks Vedkommende se Hedegaards Criminalret S. 92 (Werlauff Ant. til Holbergs Lystspil S. 494) og Goldschmidts Fortælling “Ravnen“ S. 50. Af Nicolovius Folklifvet i Skyttshärad i Skåne S. 187 kan sees, hvorledes det har været brugt i Skaane ved dette Aarhundredes Begyndelse. Om dets Brug i Småland giver Rietz en Beskrivelse i Svensk Dialekt-Lexikon S. 6, 6 under Ordet skärsel. Om dets Forekomst i Sverige i det 17de Aarhundrede findes Oplysninger i G. K. Hamiltons Nordisk Tidsskrift 1867 S. 601 fg. hentede dels fra Biskop Laur. Paulini Ethica Christiana (Strengnäs 1633), dels fra Stockholm Stadskonsistorii protokoller for 1636. At det var almindeligen brugt i Bergen ved udgangen af det 16de Aarhundrede viser det Uddrag af Bergens Raadhusprotokol for 1594, som er meddelt i Norske Samlinger I, 246–248. Som almindeligt i Sætersdalen ved dette Aarhundredes Begyndelse omtales det af Sognepr. P. L. Lund i Biskop Hansens Arkiv II, 389, og af sikker Kilde ved jeg, at det endnu for faa Aar siden har været brugt i en Egn ved den indre Del af Trondhjemsfjorden med den Virkning, at Tyven gik til Bekjendelse af sin Brøde, saa snart som han saa sig udsat for at han derved vilde blive betegnet som den skyldige. Et lignende Tilfælde omtaler Högström S. 205 Anm. Et Kompas opstillet paa et Bord midt i en Kreds af omgivende Lapper gjorde her Tjeneste istedetfor Sold, og da et afmærket sæd paa Skiven altid, naar denne var sat i Bevægelse, standsede ligeoverfor den mis-

[1] Se J. Grimm, d. Myth. 3te Ausg. S. 1062 fg. Brand Observ. on the pop ant. of Gr. Brit. III, 351 fg. Om dets Brug paa Cypern, se Gött. gelehrte Anzeigen 1869 S. 1568.

[2] Se Bartsch Germania XVI. 225, hvor F. Liebrecht har meddelt Oplysning derom efter Freytags Proverbia Arabica II, 115 No. 103.

[3] Se J. Grimm d. Myth. 3te Ausg. S.1061–1063; Wuttke, der deutsche Volksaberglaube 2te Ausg. S. 369; jvf. Simrock Handb. d. deutschen Myth. 3te Ausg. S. 509. Heidelb. Jahrb. 1869 S. 805.

[4] Se Brand Observ. on the pop. ant. of Gr. Brit. III, 351–354 jvf. 208³⁴. 269⁷. 337¹⁷.

[p193-5] For Danmarks Vedkommende se Hedegaards Criminalret S. 92 (Werlauff Ant. til Holbergs Lystspil S. 494) og Goldschmidts Fortælling “Ravnen“ S. 50. Af Nicolovius Folklifvet i Skyttshärad i Skåne S. 187 kan sees, hvorledes det har været brugt i Skaane ved dette Aarhundredes Begyndelse. Om dets Brug i Småland giver Rietz en Beskrivelse i Svensk Dialekt-Lexikon S. 6, 6 under Ordet skärsel. Om dets Forekomst i Sverige i det 17de Aarhundrede findes Oplysninger i G. K. Hamiltons Nordisk Tidsskrift 1867 S. 601 fg. hentede dels fra Biskop Laur. Paulini Ethica Christiana (Strengnäs 1633), dels fra Stockholm Stadskonsistorii protokoller for 1636. At det var almindeligen brugt i Bergen ved udgangen af det 16de Aarhundrede viser det Uddrag af Bergens Raadhusprotokol for 1594, som er meddelt i Norske Samlinger I, 246–248. Som almindeligt i Sætersdalen ved dette Aarhundredes Begyndelse omtales det af Sognepr. P. L. Lund i Biskop Hansens Arkiv II, 389, og af sikker Kilde ved jeg, at det endnu for faa Aar siden har været brugt i en Egn ved den indre Del af Trondhjemsfjorden med den Virkning, at Tyven gik til Bekjendelse af sin Brøde, saa snart som han saa sig udsat for at han derved vilde blive betegnet som den skyldige. Et lignende Tilfælde omtaler Högström S. 205 Anm. Et Kompas opstillet paa et Bord midt i en Kreds af omgivende Lapper gjorde her Tjeneste istedetfor Sold, og da et afmærket sæd paa Skiven altid, naar denne var sat i Bevægelse, standsede ligeoverfor den mis-

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]