af samme Slags som den Fin, hvilken Halfdan vilde tvinge til at give ham Oplysning om Tyveriet (Flatöb. I, 56334, er bleven til Odin (Flatöb. I, 56721). Den samme Trolddom, som ellers tillægges Finnerne, tillægges jo ogsaa Odin Yngl. c. 7. Ja, naar der oftere nævnes en Möttul som den, der til saa forskjellige Tider skal have været Finnernes Konge[1], at han allerede derfor umulig kan have været nogen historisk Person, naar der om denne Möttul, Finnernes, Konge fortælles, at Özzur Totes Datter blev sendt til ham for at lære Trolddom[2], og at Þórir Hund hos ham lod sig og sine Følgesmænd ikke allene oplære i Trolddomskunst men ogsaa forsyne med saadanne fortryllede Renpelse, at intet Eggjern kunde bide derpaa[3], da ser det endogsaa ud, som at denne Möttull i Grunden ikke er nogen anden end selve Odin. Möttull er jo et norsk Ord, der betyder omtrent det samme som hekla ɔ: en Kappe; men hvor Odin omtales, fremtræder han ofte iført en saadan hekla og kaldes deraf heklumaðr[4], hvilken Benævnelse J. Grimm (Deutsche Mythologie 3te Ausg. S. 875) gjenkjender i de tydske sagns Hakelberend. Om han ved Siden af heklumaðr ogsaa er bleven kaldet möttull, er dette ikke mere at undres over,
- ↑ Som saadan nævnes han Landnáma 2, 1; Saxo, Hist. Dan. lib. 9. ed. P. E. Müller I, 453.
- ↑ Fagrskinna c. 28. Uagtet Möttull hverken her i Fortællingen om Gunhilds Ophold hos Finnerne eller andensteds nævnes af Snorre, heder det dog i P. Clausens Norriges Beskr. S. 130: “oc hed hand Motle, Findkonge, som der regerede ofuer udi Harald Haarfagers Tid“; og i hans Oversættelse af Snorre Sturlasøns Norske Kongers Chronica S. 56 lægger han Gunhild i Munden disse Ord: “min Fader sende mig til Motle Finnekonning for at lære Finnekunst“. Jvf. Schefferi Lapponia S. 135 (121); Friis lapp. Myth. S. 4. Kilden til deres Omtale af “Motle“ er aabenbart Peder Clausen.
- ↑ Flatöbogen III, 244 fg.
- ↑ Völsunga s. c, 3. 11. Norna gests. þ. c. 6.
