som man troede, i senere Tider været udøvet af andre end dem. Saaledes har man i S. Grundtvigs gamle danske Minder i Folkemunde III, Nr. 119 et Sagn om, at en gammel Kone lod sig bære ud paa en Klitbakke, hvorfra hun kunde overse den i Aalbæks Bugt samlede svenske Flaade, og derpaa ødelagde den ved en Orkan, som hun fremkaldte ved at løse de Knuder, hun havde slaaet paa sit Strømpebaand. I de gamle Sagaer fortælles der ogsaa oftere, at troldkyndige Mennesker frembragte Uvejr, dels ligesom Bjarmerne mod Kong Regner for at hindre en Fiendes Fremkomst paa sin Rejse[1], dels for at volde et Menneskes Død, som enten de selv eller andre ønskede ombragt[2]. Men især forekommer denne Misbrug af Kunsten at gjøre Vind i de Beskyldninger, som fremførtes mod, og de Tilstaaelser, som afgaves af saadanne Kvinder, som i det 16de og 17de Aarhundrede vare anklagede for Trolddom[3]. Naar endnu et overhændigt Uvejr hos os betegnes med Udtrykket: “Gjørningsvejr“, da har man ogsaa deri et Vidnesbyrd om, at man gjerne har tænkt sig et saadant foraarsaget ved Trolddom[4].
- ↑ Eyrbyggja s. c. 40; Njáls s. c. 12.
- ↑ Fridþjofs s. hins frœkna c. 6.
- ↑ Norske Magazin II, 182; Norske Samlinger I, 232; Keilhaus Reise i Finmarken S. 215 fgg. Skand. Lit. Selskabs Skrifter XIX, 381; jvf. Zeitschr. f. deutsche Mythologie II, 76.
- ↑ Se ogsaa J. Grimms d. Myth. 3te Ausg. S. 604–607.
B. Beckers bezauberte Welt (Amsterdam 1693) I, 27. IV, 133 fik Daniel Blefken sig overladt af en Prest paa Island 3 Knuder i et Lommetørklæde med den Besked, at han skulde løse Knuderne, naar han vilde have god Vind, hvoraf han ogsaa med Nytte betjente sig. At man i Norge solgte Vind i et Lommetørklæde, som man aabnede mere eller mindre, eftersom man vilde have stærkere eller svagere Vind, fortæller (efter Fr. v. Raumers Briefe aus Paris zur Erläut. der Gesch. I, 77) en Italiener, som under Trediveaarskrigen opholdt sig i Danmark med den keiserlige Arme. Mere om Udøvelse af denne Kunst, navnlig i Sverige og Frankrige, forekommer i Werlauffs Antegnelser til Holbergs Lystspil S. 389 n. 55. 390 n. 57.
