som man derhos tænkte sig den som de Aanders Opholdssted, der stode i en saadan Forbindelse med de gjenlevende Mennesker, at disse kunde paakalde og paaregne deres Hjælp eller Tjeneste ved forskjellige Leiligheder i Livet, der syntes at gjøre dem trængende dertil.
Men hvad er saa Saivo-aibmo? At Jessen med rette identificerer Sarakka-aibmo og Jabmi-aibmo, har jeg i det foregaaende søgt at godtgjøre, skjøndt Castrén er af, og søger at forsvare den Mening, at de ikke kunne være det. Det samme gjør han ogsaa med Hensyn til Saivo-aibmo og Jabmi-aibmo[1], som efter Jessen skulde betegne det samme[2]. Dette gjør de dog efter min Mening i Hovedsagen[3]. Ti Forholdet mellem Saivo-ålmak og de egentlige Mennesker er jo dog netop det samme som det, der efter vor Almues Forestillinger finder Sted mellem disse og de underjordiske; og naar de Dyr, som tilhøre Saivo-aibmo, antages at være Menneskene behjælpelige ved forskjellige Lejligheder, saa maa man vel ved disse Dyr netop forstaa dem, i hvis Skikkelse de afdødes Aander gjøre Menneskene den Tjeneste, som kræves af dem, eller optræde fiendtligen mod Menneskene[4]. Men disse Aanders Hjem er dog vel netop Jabmi-aibmo. Vistnok er det saa, at Saivo ofte omtales paa en saadan Maade, at man derved maa have tænkt sig et vist Sted paa Jorden, hvor visse væsener af Lapperne bleve dyrkede og antoges at have sit Tilhold, ligesom Tilfældet var med deres Basse varek eller hellige Bjerge. Men hermed har det sig dog vel ikke anderledes, end naar vort Folk baade i ældre og nyere Tid har udpeget sig enkelte Steder, hvor Dverge, underjor-
