ogsaa[1]. Oprindelsen til flere af vore Stedsnavne maa vistnok ogsaa søges deri. Hvorvidt det dertil skal henføres, naar efter Olafsens Reise gjennem Island S. 726 to Søer eller Pøle ved det ildsprudende Krabla kaldes víti, er usikkert, da man paa Grund af stedets vulkanske Beskaffenhed kan have forestillet sig disse i Lighed med Hekla og Ætna som de fordømtes Pinested, skjøndt víti vel ligesaavel som mht. wîze og gn. helvíti kan betegne Underverdenen i Almindelighed paa Grund af den romerske Kirkes Lære om Skjærsilden. Men naar man vestenfor Gaarden Lauve i Hedrums Sogn har en Tjern, der bærer Navnet “Pine“ og “Pinsler“ forekommer som Gaardsnavn baade i Sandehered og Eker[2], da suser jeg det højst sandsynligt, at der i Nærheden af sidstnævnte Gaarde er eller har været Vand eller Myr, hvilke man har tænkt sig, ligesom nævnte Pine, som Nedgange til Underverdenen, hvor de afdødes Sjæle gjennemgik Pinen i Skjærsilden. At Lapperne ogsaa virkelig have tænkt sig Søen eller Søer ligesaavel som Fjelde beboede af Aander i en Tilværelse forskjellig fra Menneskenes jordiske, men dog af en Beskaffenhed, som lignede denne, kan sees af deres Æventyr eller sagn[3]; men disse Aander have da vel ogsaa efter deres Forestilling været Menneskesjæle, og i Besynderlighed afdøde Menneskers Sjæle. Men hvor de mente eller troede at have Erfaring om at disse
- ↑ Mannhardt germ. Mythen S. 358–374.
- ↑ Saga Hákonar Guttorms ok Inga c. 20 (Fornmanna s. IX, 35; Konunga s. S. 237); Bisk. Eysteins Jordeb. S. 914. Dipl. Norv. VIII, 804. Lignende Stedsnavne ere Helvíti Eyst. Jordeb. 188 b. 189 a; Himiríki Dipl. Norv. VIII, 319; Eyst. Jordeb. 170; Paradís Dipl. Norv. VII, 473, E. Jb. 319; Udáinsakr Eyst. Jordeb. 265, jvf. Flat. I, 29.
- ↑ Friis lappiske Eventyr og Folkesagn S. 19 fg.; Friis lappiske Sprogprøver S. 23 fgg.
