En omhyggelig Undersøgelse vilde vistnok fore til Erkjendelsen
af, at Tallet i gamle Tider er blevet gjort gjeldende
paa Felter, hvor man mindst skulde ane det. Jeg
vil her kun nævne, at der haves Exempler paa, at Tallet
er blevet anvendt som Grundlag for Skrift. Dette er navnlig
Tilfældet med den irske Oghamskrift, hvor enhver Konsonant
betegnes med et vist Antal af Streger. Det samme
Princip ligger til Grund for de saakaldte Kvistruner.
Den Regelmæssighed, som saaledes gjorde sig gjeldende gjennem Tallene, var imidlertid ikke Udtrykket for en indre Sammenhæng. Tallene kunde bringes i Anvendelse overalt, og overalt paa den samme Maade. Talsystemet var et ydre Schema, hvorefter Tingene kunde ordnes, og naar man, jo længere man gaar tilbage i Tiden, finder, at ydre Schematisme spiller en stedse større Rolle i Sammenligning med Udtrykket for en indre Sammenhæng, saa har dette maaske sin Grund i, at det er den arithmetiske Regelmæssighed, som har gjort sig gjeldende i den menneskelige Sjæl, at det er den, som saa at sige har bestemt Regelmæssighedens Begreb.
Men dette være, som det vil. Hvad der er historisk efterviseligt er, at Tanken om en indre Sammenhæng, jo længere man gaar tilbage i Tiden, befindes at træde tilside for Ideen Kom en ydre Schematisme. Men naar Orden og Sammenhæng i Almindelighed opfattes som Schematisme, saa vil nødvendigvis ogsaa Lov og Ret opfattes ikke som noget, der ligger i Sagens Natur, men som noget, der er givet og paabudt af ydre Magter. Dette er ogsaa det antike Begreb. Man gik ad fra, at Lov og Ret havde sin Oprindelse fra Guderne, men da Guderne selv vare Repræsentanter for en almindelig Orden eller denne Verdensorden
