I alle Skaaler fandtes (og findes) over Forstova og
Kleva et „þili“, som bæres af Stokke fra ydre til indre
Gavl eller langs begge Gavler, – hvorved i første Tilfælde
„þilit’s“ Planker ligge paatvers af Huset, og i andet Tilfælde
paalangs af samme. Tillige findes altid inde i Stova,
over Døren, tvende Bjælker langs Gavlen, – og stundom
en lignende, af tvende Stokke dannet Hylde ved Gavlen i
den modsatte Ende af Stova. Disse Bjælkehylder i Stova
kaldes nutildags „Rond.“ Over Døren, i Stova, var i
Regelen intet Loft; men det er ikke usandsynligt, at der
af og til kan have været et saadant paa „Rond’en“ over
Tverpallen, og Rummet derunder skilt fra den øvrige Stue
ved en Panelvægg, saa at Tverpallen stod ind til denne
sidste. Alle disse Stokke ved Gavlerne kunne med Føie
benævnes Gavlstokke. I foreliggende Tilfælde synes mig
rimeligst at antage Loftsbjælkerne over Forstova og Kleva
som de Gavlstokke, hvorom her kan være Tale, – især
da disse Loftsbjælker ligge løse i Indhakk i Væggene, medens
„Rondene“ i Stuen ere fæstede ved Naver paa Udsiden
af Huset.
Det sidste Spørsmaal, om Sønderbrydningsmaaden af Væggen, er lettere at løse. For at kunne udføre dette, maa de „brjóta skjaldþilit.“ Jeg siger „maa“, da de vist ikke have moret sig med at sønderbryde Panelvægge til Unytte, naar Ilden sprakede om Skaalen paa alle Kanter.
Sønderbrydningen af Væggen kunde lettest udføres i Kleva, da Stokkene her ere svækkede baade ved en Glugg, som altid fandtes (og findes) paa Væggen, samt ved den kortere Afstand mellem Naverne i ydre og indre Hjørne af Kleva; i selve Stova ligge Væggestokkene derimod meget fastere, saavel ved sin egen større Tyngde, som ved „Dov-
