Reichwein, i de sidste dage af September 1658 nærmede sig denne by, udsendte han fogden i Østerdalen, Jens Bang, der ved denne lejlighed tillige var kaptejn, til grænsedistrikterne for at hindre mulige forsøg på at komme den i Trondhjem indesluttede svenske garnison til undsætning. I samme øjemed udsendtes senere hen også en afdeling ny udskrevne soldater af det bergenhusiske regiment, der vare med på den fra Bergen afgåede expedition, som ialt talte 2000 mand. Disse aldeles uøvede soldaters anfører var major Ejlerik Jenssen Visborg (efter navnet at dømme formodentlig en Gottlænding.) Sandsynligvis har han og Jens Bang taget post på forskellige steder, således at den sidste lå ved Merakerfjeldene, medens Ejlerik Visborg lå ved Sul, hvor han kort efter fik anledning til at prøve sine kræfter med et svensk rytterkorps på 500 mand, der under anførsel af oberst-løjtnant Drakenberg forsøgte at trænge frem til Trondhjem.
Af svenske kilder[1] vides, at denne efter at være ankommen til Sul kom i kamp med Normændene, og at derunder hans fortrop blev aldeles opreven i et trangt pas, hvorpå han opgav videre forsøg og vendte tilbage til Jæmteland. Det berettes også, at Drakenberg derefter fik ordre til ikke mere at gøre noget angreb, men skåne sine tropper, forat de kunde være i beredskab, om man senere vilde forsøge et angreb på Jemteland fra norsk side. Fremdeles har man også tidligere vidst, at Ejlerik Visborg var den norske anfører, som slog Drakenberg, medens man for øvrigt har savnet nærmere oplysninger om denne begivenhed.
Der haves imidlertid endnu to hidtil udtrykte og upå-
- ↑ M. O. A. Wester, Krigshändelserna i Norrige och Jemteland 1658–1660 (Upsala 1857,) S. 9.
