agtede aktstykker, der nærmere omtale det da passerede. Det ene af disse er en skrivelse tre statholder Nils Trolle til oversekretær Erik Krag af 4 Marts 1660,[1] hvori han meddeler, at han havde udnævnt Ejlerik Visborg til oberstløjtnant for hans gode kvaliteter og berømmelige optræden ved Trondhjem, da han med 400 nyudskrevne bergenske bondeknegte slog en svensk rytterafdeling på 600 mand. „Havde den kommet til Trondhjem,“ siger Nils Trolle, „vilde ilde afløbet.“ Om Ejlerik Visborg ytres videre: „Han er en ret god og vel meriteret soldat og af alle for sit gode komportement vel likt.“
Det andet aktstykke er en ansøgning[2], som „Eilerich von Weisburg“ under 25de Juli 1687 i København indgav til kongen i anledning af, at han var krævet for en ti år gammel krigsstyr på 228 rdl. og i en sag med oberstløjtnant Peder Iverssøn dømt til at betale 200 rdl. i omkostninger. Han søgte nu om at blive fri for disse udgifter samt om i henhold til et løfte, han havde fået af kongen under dennes sidste ophold i Norge, at slippe for afgift af en eng i Gamlebyen ved Kristiania. I denne anledning anførte han til sin anbefaling: „Udi den lille fred, da fienden havde Trondhjems provins og amt borte, gjorde jeg allerunderdanigst tro tjeneste og var saa lykkelig, at jeg uden anden ordre kunde naa den okkasion og den, fienden gav, ruineret et regiment rytteri, samt fyrmørser og ammunition bekom, som skulde have sig konjungeret med den magt, i Trondhjems amt stod, efter kongen af Sveriges egen ordre, og 16 kongebreve, som jeg natten tilforn i hænder bekom, til general-guvernøren, at indtage resten af Norge. Da såvel som i forrige kriger haver jeg mig sjelv forgjet, og vidste intet bedre at bruge det mundheld end, naar det gik kongen vel, gik og os andre vel.“ Den tapre og lojale gamle soldat fik kun en del af sin ansøgning opfyldt, idet han ved kgl. resolution af 9 August 1687 blev eftergivet krigsstyren.
