Pommern. Hans Bedrifter vare dengang ikke beskrevne i nogen for Erik Munk tilgjængelig Bog, og denne har altsaa kun kjendt ham af danske Traditioner, der af let forklarlige Grunde ikke have været gunstige for Engelbrekts Minde.
5) Nils „Taacke“, den bekjendte Nils Dakke, Høvding for Smaalændingerne under oprøret mod Gustav Vasa 1542–1543. „Mester Krestofer“ ɔ: Mag. Christopher Henrikssøn, Kannik i Throndhjem, ligesom sin mere bekjendte Fader, Mag. Henrik Nilssøn, uægte Søn af Norges sidste Rigshovmester Nils Henrikssøn (Gyldenløve). Mag. Christophers meget fremtrædende Deltagelse i Frafaldet fra den danske Styrelse i 1564 er udførlig omtalt i L. Daae’s Krigen nordenfjelds 1564.
6) Enno „Branttrog“, ɔ: Christopher Throndssøns Søn Enno Brandrøk, hvis bevægede Liv er skildret af L. Daae i Norsk historisk Tidsskrift, B. II, S. 113 fgg. At Enno har været en Slægtning (kunum foruanther) af Mag. Christopher, og at disse to Fiender af den danske Regjering derfor maaskee have staaet i nogen Forbindelse, har hidtil været ukjendt.
7) Mummeskands, et i Datiden brugeligt Lykkespil eller Hasardspil. I 1578 afsagdes saaledes en Herredagsdom (findes blandt Professor Fr. Brandts Afskrifter af saadanne Domme), hvori omtales, at Lensherren i Tønsberg, Frederik Lange, under en Mummeskands i Oslo havde kastet et Ølkrus i Hovedet paa Lagmanden der, Thjostulf Baardssøn (Rosensværd), hvorpaa denne stak en af Fr. Langes Tjenere ihjel og saarede en anden. (Cfr. N. Rigsregist. III, S. 605.)
8) Denne Lagmand var aabenbart Mads Størssøn, om hvis Liv og literære Virksomhed kan henvises til Norske Magasin I, S. 41 fgg.</ref>
9) Mons Baardssøn (Rosensværd til Østby), om hvem det nedenfor (S. 304) tilføies, at han var Lagmand, beklædte dette Embede paa Agdesiden fra 1576–1582, da han forflyttedes til Oslo. Se om ham Saml. til N. F. Spr. og Hist. B. 1 paa flere Steder samt i Norske Rigsregistranter. Den Svoger af Mons, som nedenfor omtales (S. 302), og som (af S. 318) sees ligeledes at have været Lagmand og efterfulgt Mons i dette Embede paa Agdesiden, maa have været den forøvrigt lidet bekjendte Peder Christenssøn, der forekommer i Embedet 1583–1596.
10) Mudepung af muta f. Bestikkelse.
11) Hans Pederssøn var Søn af den nedenfor (S. 311, 314) nævnte Peder Hanssøn, en dansk Adelsmand, om hvem de fornødne Oplysninger ville findes i L. Daae’s Afhandling om Fru Inger Ottesdatter og hendes Døttre, Norsk hist. Tidsskr. B. III. Peder Hanssøn, der med stort Held forstod at varetage egne Interesser, men forøvrigt ogsaa synes at have været en ret virksom Embeds-
