Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/432

Denne siden er ikke korrekturlest
SOGNEPRÆST J. H. DARRES DAGBOG UNDER RIGSFORSAMLINGEN PAA EIDSVOLD.
MEDDELT AF CONSUL CHR THAULOW.

Forfatteren af de følgende Dagbogsoptegnelser, Jacob Hersleb Darre, var født 1757 i Overhalden, hvor hans Fader Jørgen Darre var Sognepræst, blev Student 1776, theologisk candidat 1784, samme Aar personel Capellan hos Faderen i Overhalden, 1792 residerende Capellan til Orkedalen og endelig 1797 Sognepræst til Klæbo, fra hvilket Embede han tog Afsked 1833, idet Sønnen, senere Biskop Hans Jørgen Darre, blev hans Eftermand. Sine sidste Leveaar henlevede han paa Kaldets Enkesæde Torven, hvor han døde i sit 85de Aar 15de Decbr. 1841. Han var i den lange Tid, hvori han virkede i Klæbo, meget afholdt og agtet af sin Menighed og nød ogsaa Anseelse i en videre Kreds, hvorom hans Valg til Rigsforsamlingen er et Vidnesbyrd[1]. Biskop Bugge udtalte sig i 1808 om ham paa den mest anerkjendende Maade, idet han erklærede, „at han vilde ønske, men neppe turde haabe, at Darre maatte have mange Lige“[2]. Af Forfatter-Lexiconnet sees, at Darre er Forfatter af en i „Nationalbladet“ III, S. 119–124 indført „Authentisk Beretning over det i Nærheden af Throndhjem ved Tillergaardene i Marts 1816 indtrufne Jordfald“, en sørgelig Begivenhed, ved hvilken flere Mennesker omkom og Tiller Annexkirke tilligemed flere Bygninger forsvandt. Hertil kan føies, at der i det oldnordiske Museum i Kjøbenhavn findes en af Darre forfattet Beskrivelse af en Runesten i Klæbo Præstegjeld, dateret 17de Decbr. 1810 og benyttet af G. Stephens i hans Værk „The old Northern Monuments of Scandinavia and England“, Part I. p. 267.

Darres Optegnelser under Eidsvoldsforsamlingen fortjene vistnok ikke at sammenlignes med de udførligere og indholdsrigere Dagbøger

  1. A. Erlandsen, Biographiske Efterretninger om Geistligheden i Throndhjems Stift. S. 114.
  2. Tidsskrift for den norske Personalhistorie, udg. af B. Moe. Ny Række. S. 362.