Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/436

Denne siden er ikke korrekturlest
396
J. E. DARRES

han sig og forelæste, under kjendelig stærk Sindsbevægelse – en kraftfuld, vakker Tale, der formanede til Klogskab og Samdrægtighed – Advarsel til Forsigtighed mod den Forestillelle, at Norge ikke skulde kunne bestaa for sig selv –. Slige bange Tvivl lede lettelig til Underkastelse – o. s. v. Den blev trykt i Rigsdagsbladet No. 1. Efter Talen blev oplæst Regentens sidste Erklæring til Sverige, først i Fransk, derpaa i Dansk – efter min Følelse et Mesterstykke. Ogsaa den er sat under Tryk, for saaledes at blive uden- og indenlands kundgjort.

Endelig foreslog han Forsamlingen at vælge sig en Præsident, der kunde omvexles ugentlig, og en bestandig Secretair, samt en Kommittee til at bestemme ordenen for de daglige Rigsdags-Handlinger. Han forlod derpaa Forsamlingen tilligemed Regjeringsraadet. Man skred nu til Præsidentvalget. Til Præses valgtes Kammerherre Peder Anker, Vice-Præses Etatsraad Rogert, bestandig Secretair Sorenskriver Christie fra Bergen. Der blev foreslaaet en Adresse til Prindsen – antaget. Man skred derpaa til Valg af Kommittee for Ordenen ved Rigsdagsforhandlingerne. Valgt: 1) Sorenskriver Falsen, 2) Sverdrup, 3) Præst Wergeland, 4) Justitsraad Diriks af Laurvig, 5) oberst Hegermann, 6) Toldprokurør Omsen fra Christiania. Om dette havde man siddet og – tøvet til Kl. 4½ om Eftermiddagen.

Daglig bliver Rigsdagens Personale opraabt ved det Klokkeslet, Sessionerne begynde, efter Distrikternes alphabetiske Orden, hvorefter de Deputerede træde op paa Rigsdagssalen, og et Medlem staar, skifteviis, ved Indgangen for at observere, at Uvedkommende ikke snige sig ind. Ingen Votering kan foretages uden de ⅔ Deles Tilstedeværende.