i 13de Aarhundrede, da Søndmøre havde 16 Skibreder[1]; men da i et Brev af 1403 Gaarden Skeid (i Ulfstensbygd) siges at ligge „i Hadar skipreido“[2], saa er det dermed afgjort, at ialfald ved Aar 1400 begge Sogn kun udgjorde et Skibrede og dette kaldtes med selve øens Navn, Had eller Höð[3]; og dens gamle Navn er vistnok endnu bevaret i flere Stedsnavne paa Øen som Hadal eller Haadal (i Ulfstens Sogn), Baabakke (paa Hareidet) og Haaheim og Haasund (sydligst paa Øen i Rødve Sogn)[4]. Hvis man vilde tro Klüwer[5], skulde Hareidlandet endnu ca. 1770–80 være kaldt Store Houd; han siger nemlig, at „Oldingen Provst Baade i Borgund har for omtrent 40 Aar siden af en gammel Bonde hørt Smaaøerne sønden for Hareidlandet nævne for Smaa-Houderne, og selve Hareidlandet for Store Houd“. Men herimod reiser sig den vægtige Indvending, at „Houd“ er den Form, Peder Claussen bruger til at gjengive Sagaens Hað (ɔ: Höð), hvis nyere folkelige Form maatte blive Haad el. Haa, kanske endog blot Ha. Denne Efterretning
- ↑ Dipl. Norv. IV No. 3.
- ↑ D. N. VIII No. 232.
- ↑ Og saaledes vedblev det; i Skattemandtal fra 1603 ff. sees „Ulfstens Skibrede“ at have omfattet hele Hareidlandet undtagen den sydligste Spids (som hørte til Rødve Sk.) samt de faa Gaarde paa sydsiden af Suløen. Skibredeinddelingen synes i det hele ikke at have været saa fast, som P. A. Munch antog, idet han lagde Opregningen i Magnus Lagabøters Testament til Grund. Thi af de 16 Skibreder, han opregner, kjender Skattemandtal fra ca. 1600 kun 13: Vanevle, Rødve, Volden, Ørsten, Nærø, Ulstein, Borgund, Jørenfjord, Dale, Sønevle, Valle, Vatne og Grøtten. Af disse havde flere skiftet Navn: Borgund skibrede kaldes i 1421 Oxa Skipreida (Dipl. II 662), Ørsten Sk. i 1385 Fiærdær Skipreida (III 463) og som før nævnt i 1403 Ulfstens Sk. Hadar Skipreida.
- ↑ Derimod ikke Hasund, der i ældre Skattemandtal kaldes Hagesund.
- ↑ Norske Mindesmærker S. 130.
