Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/459

419

HISTORISK–GEOGRAFISKE STUDIER.

maa derfor betragtes som apokryf, opstaaet ved Læsning i Peder Claussen. Heller ikke Navnet Hjörungavágr findes nu længer; men ogsaa om dette Navn findes flere Minder. Nordostspidsen af Øen hedder Hjøringnæs eller Hjøringanæs (denne Udtale hørte jeg flere bruge), og lige vest for Hjøringnæsset ligger de 3 smaa Fluer, der svarer til Beskrivelsen af Sagaens Hjøringer; der indenfor maa altsaa Hjørrungavaagen søges. Den indre Del af denne Vaag kaldes nu Livaag eller Liavaag efter den lille Gaard, der ligger i Bunden, og Dalen paa begge Sider kaldes Lidalen med Gaardene Øvre- og Nedre-Lid, Lidset; men ogsaa denne Dal har oprindelig baaret Navn efter Hjøringerne, thi endnu kaldes den øverste Gaard i Dalen Hjøringdal, ligesom Vandet, der har Udløb i Livaagen, hedder Hjøringdals-Vandet, og Fjeldet, der stænger for Dalen mod Syd, kaldes Hjøringdals-Tuen. Det er meget rimeligt, at Gaardnavnet Livaag, der har givet Vaagen det nye Navn, er opstaaet i nyere Tid, thi i de ældste Skattemandtal (fra 1603 og 1610) kaldes den blot Vaagen. Derfor er der ingen Grund til at tvivle om Presten Strøms Beretning, at Bønderne i Dalen fortalte paa hans Tid, at „Livaagen har tilforn hedt Hjøringevaag, og at der i gamle Dage har staaet et stort Søslag.“ Derimod er det ikke rigtigt, naar Klüwer – og ham følger Munthe og P. A. Munch – beretter, at „af Gaarden Hjøringdal er den nedre Deel, som var en Lid ned til Vaagen, bortsolgt og matrikuleret for sig selv. Denne Del blev da kaldet Hjøringdalslien, som nu er forkortet til Lien, hvorefter Vaagens Benævnelse ogsaa er bleven forandret fra Hjøringe- til Lia-Vaag“. Thi allerede i Skattemandtal fra 1603, 1610 o. flg. vil man finde de samme Gaarde i Lidalen som nu: Øvraa, Pilskog, Nedre Liid, Øvre Liid, Hjøringdal (Jørendal). Lidset, Vaagen (senere Livaag) og Hjøringnes (Jørgenes), og