for Gaarden, temmelig nær Frædø, ligger den vakre, frugtbare Flatsetø – Flatset er en af Gaardene vestenfor Frei –, som for ikke lang Tid siden hed Salomonsø[1], samt en Del mindre Holmer. Sandet mellem Flatsetø og Frædø hedder Frei-sund (eller Flatsetsund), Kirkehangen kaldes ogsaa Frei-haugen. Næset østenfor hedder Frei-næs, Farvandet søndenfor Frei-fjorden, og det store Fjeld nordvest for Freigaardene hedder Frei-kollen. Frei-navnet holder sig altsaa væsentlig i den sydostlige Del af Øen, og det er tydeligt, at Frei-gaardene har givet Øen Navn. Begge Gaardene findes i Erkebiskop Aslaks Jordebog (ca. 1440) som Freid og Kirkiu-freid (ɔ: Øvre- og Nedre-Frei), og naar Øen i Erkebiskop Olafs Jordebog (ca. 1533) kaldes Frederø, saa forudsætter disse Former som øens ældre Navn Freiðar-ey. Dette Navn bærer Øen i Noregs Konungatal, ligesom Frei-haugen der kaldes Freiðar-berg. De øvrige Beretninger kalder derimod Øen Fræði (Hist. Norv. Frethi, Ágrip Fræþi, Snorre Fræði), og da dette Navn saaledes fra norske Kilder er kommet til Snorre, maa det antages for en ægte Sideform; men naar Snorre heraf har ladet sig forlede til at rette ogsaa Freiðarberg til Fræðar-berg, saa synder han mod Grammatiken, der ikke tillader et Ord med Nominativ paa -i at have i Genitiv -ar. Navnene Féey, Féeyjar-sund og Rastarkálf findes derimod ikke længer, og det er kun ved at sammenligne Beretningerne med Stedforholdene, at vi kan udfinde deres Beliggenhed. Folkene paa Freigaardene siger rigtignok nutildags, at Haugen nord for Øvre-Frei hedder Rastarkalv; men de indrømmer samtidig, at de kalder den Skrubhaugen, og at det andet
- ↑ saa kalder Schøning den, og endnu Kraft (Hist.-Top. Beskrivelse V 261) kjender Navnet.
