Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/475

435

HISTORISK-GEOGRAFISKE STUDIER.

Navn er nyt. „Den kaldes Rastarkalv af dem, som har læst Snorre“, sagde gamle Nils Frei. Klüwer beretter ellers, at et Bjerg paa Otternæs kaldes Roste- eller Raste-Bjerg, og en Bæk, som gaar nordenom Skrubhaugen og falder ud i Freifjorden ved Otternæs, kaldes Kalvsgrova, „hvoraf man faar det forsvundne Navn Rastarkalv frem“^[1]. Men herved er at bemærke, at det første Navn (Rastebjerg) kjender nu ingen paa Frei, ikke engang gamle Nils Frei, og egentlig er der heller intet Bjerg paa Otternæs, kun en lav liden Stenknaus, som Folk omkring Stedet ikke har noget Navn paa. Og selv Kalvsgrova tror jeg neppe har noget med Navnet Rastarkalv at bestille; man udtaler det nu Kalsgrova (med lang a og tyk l), og da er vel den ældre Form Karlsgrova, ikke Kalvsgrova. Desuden gaar denne Bæk ikke ud søndenfor Otternæs, som paa Klüwers Kart; den flyder ud af Myrstrækningerne nordenfor Skrubhaugen og falder i Søen et godt Stykke Vei nordenfor Otternæs, som sees af medfølgende Kart^[2]. Det er altsaa kun Sagaberetningerne, som her kan give Veiledning. Den ældste af disse findes i „Noregs Konungatal“ (Haandskriftet Fagrskinna); den fortæller, at Erik Blodøxes Sønner drog nord til Norge for at kjæmpe med Kong Haakon, som da befandt sig i det sydlige al Nordmøre paa Freiðarey og ikke anede deres Komme, før de lagde sig med sine skibe i Féeyjarsund ved Féey nær Freiðarberg. De lander og fylker ved Freiðarberg og gaar saa imod Haakons Hær (der, som det følgende viser, stod paa Nesset østenfor). Da er det, at Egill Ullserk og hans 10 Mænd, hver med en Fane i Haanden, gaar „frem langs med“ Brekken, som gik op fra „det Næs, hvor Slaget stod“, saa at man fra kamppladsen kunde se Fanerne, ikke

1. Norske Mindesmærker S. 116.
2. Se Kartet No. 5.