Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/478

Denne siden er ikke korrekturlest

er ogsaa alene Forestillingen om, at Frædø ligger paa Søndmøre, som kunde indgive Snorre den uheldige Idé at fortælle, at Erikssønnerne blev liggende 7 Døgn i Ulvesund (søndenfor Stad, mellem Vaagsø og Fastlandet), og at imidlertid Rygtet om dem naaede til Kongen „hit efra um Eiðit“ (ɔ: Landeveien over Eidet)! Dette maa altsaa bortfalde som falskt Arrangement. En anden Feil er, at hos Snorre er det Kong Haakon (ikke Erikssønnerne), som lægger sine Skibe i Féeyjarsund, og dette ligger da „norðr undir Freðarberg“; thi nord under Freiberg er intet Sund, men selve Seilleden nordefter, Freifjorden og dens nordlige Fortsættelse Salaup-fjorden, der dog er for bred til at kaldes et Sund, end mindre et Fæø-sund, thi den er omtrent ganske blottet for Smaaøer! Ogsaa denne „Forbedring“ er altsaa ubetinget at dadle. Desuden maa mærkes, at hos Snorre er Rastarkalv ikke Brekken, men sletten østenfor; ellers er den væsentligste Forskjel mellem Snorre og hans Forgjængers Fremstilling, at hvad denne antyder, det beskriver Snorre nøiagtigt. De fire Hovedpunkter: Sletten, hvor Slaget begyndte, Brekken, hvor Egil stod, Høiden (Halsen), hvor Kampen fornyedes, og Bjerget adskilles meget tydeligt. Rastarkalv beskrives som „store og flade Marker“, og den hæver sig opad mod „Halsen“, thi det siges om de bagerste i Erikssønnernes Hær, at de stod „øverst“, og paa sin Flugt fra Kamppladsen kommer Gamle „op“ paa Halsen. „Brekken“ siges at være lang og temmelig lav og strækker sig ovenfor Rastarkalv, men temmelig nær Halsen, thi de bagerste i Gamles Hær ser først Fanerne „ovenfor Brekken“, frygter for at blive omgaaede og skynder sig op til Halsen. Denne er mellem „Brekken“ og Frædarberget; da Erikssønnerne gaar over Halsen indenfor Frædarberget for at komme til Kamppladsen nordenfor, ligger altsaa Halsen vestenfor Bjerget. Mellem Halsen og Bjerget er der fladt, men paa Vestsiden af Bjerget