Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/480

let forklarligt, hvorledes han kunde angive Retningen skjævt. Hvis man nemlig i gamle Dage seilede fra Bergen til Nidaros, sagde man om hele Reisen, at den gik mod Nord, uagtet man paa Veien mange Gange kunde forandre Retning; seilede man altsaa gjennem Nordmøre den „indre Vei“ indenom de større Øer Averø, Frædø, Tusteren osv., opfattede man ogsaa den Rute at ligge mod Nord, medens det egentlig gaar mod Nordost; og omvendt altsaa sydover. Reiste nu Snorre f. Ex. fra Birkestrand til Hustad (paa Stemshalvøen), altsaa mod Sydvest, opfattede han dog dette som en Rejse sydover, og efter denne Hovedretning angav han de enkelte punkter under Farten: da kom altsaa Freiberget til at ligge syd for Rastarkalv, Skibshaugene syd for Freiberget osv. Nu er der den samme sandsynlighed for, at Kong Haakon kan om Vaaren 1220 have taget Veitsler paa Nordmøre som paa Søndmøre, og altsaa ogsaa for, at Snorre i Kongens Følge har reist her forbi. Der er ogsaa her, som paa Søndmøre, den Særegenhed, at Snorre har optaget i sin Fortælling et Stedsnavn fra Naboskabet, han nævner nemlig Kongsgaarden Birkestrand paa Frædø; allerede det, at Snorre kjendte denne Kongsgaard, overrasker, og hvad er naturligere end at tro, at han i Kongens Følge har taget ind her? Mere end en rimelig Gisning kan dette naturligvis aldrig blive, hvor ingen Specialefterretning om Snorres Reise foreligger; hvis altsaa nogen vil hævde, at Snorre ogsaa kunde have faaet sine Efterretninger om Frædø og om Hjørungavaag paa anden Haand, f. Ex. af reisende Nordmænd, kan jeg ikke benægte Muligheden heraf; kun forbauser mig da endnu mere Snorres Evne til levende og anskuelig Skildring, og jeg indser da ikke nogen rimelig Grund til, at han alene ved denne Leilighed opholder sig saaledes ved Billedets Detaljer.

---