sider, og over denne Rende er paa det smaleste Sted (omtrent 8 Alen bredt) af sammenlagte Tømmerstokker dannet et Overgangssted: „det var den første Bro, som blev bygget i Valdalen,“ siger Bønderne, og over den (forsikrer de) drog Kong Olav for at komme til Urden. Lidt ovenfor Broen, paa sydsiden som denne, ligger Gaarden Alstadsæter eller (som Bønderne kalder den) Uren; det er en egen Gaard – og var saa allerede før 1603, da den nævnes under Navnet Skjersur; men oprindelig var den Sæter for Gaarden Alstad[1] paa Nordsiden af Dalen. Ved Ankomsten til Urden spurgte Kongen Bruse, om der var noget „Sel“, som de kunde bo i om Natten; det blev anvist ham, og „der satte Kongen sine Landtelte“. Dette Sel var Alstadsæteren, siger Valdølerne. Gaar man herfra over Gudbrandsbrua, støder man lige paa „Skjersuren“.
Førend vi gaar videre, maa vi oversætte Brudstykkets Beretning om, hvorledes Skjærvsurden blev ryddet: Om Morgenen bad Kongen sine Mænd fare til Urden og friste, om de kunde skaffe Vej over Urden. Nu for de did, men Kongen var „hjemme“ i Landteltet. Men om Kvelden kom hans Hirdmænd tilbage og sagde, at de havde havt meget Arbeide, men intet udrettet; „der kunde der aldrig blive Vei over,“ sagde de. De var der anden Nat; men Kongen vaagede og bad hele Natten. Om Morgenen bad han dem fare til Urden; de for meget nødigt og mente, det ikke vilde nytte. Da de var dragne, kom Drotseten (sá er vistum þeira reð) til Kongen og sagde, at der ikke var mere Mad tilbage end to Kjør, „men du har selv 400 Mand og 100 Bønder.“ Kongen sagde, at han skulde aabne alle Kjedler og slippe
- ↑ Munthe og efter ham Munch søgte heri et ældre Alfstad. Skattemandtallet fra 1603, der kalder den Almstad, viser, at det ældre Navn var Almstaðir.
